Elektrisk ladeinfrastruktur

En effektiv ladeinfrastruktur er afgørende for, om vi kommer i mål med omstillingen fra fossil til elektrisk transport – det gælder både for bus-, bil- og skibstrafik. 

Siemens tilbyder intelligente helhedsløsninger og rådgivning, der faciliterer overgangen til en mere bæredygtig transportsektor. Vores portefølje indeholder produkter i hele den elektriske værdikæde – fra nettilslutning og distribution til slutkundens ladestation.

Portefølje

Fleksibel ladeinfrastruktur til elektriske busser og lastbiler

Med en elektrificering af den offentlige og erhvervsmæssige trafik kan byer minimere CO2-udledning og støjgener og samtidig spare penge på drift. Men det kræver effektive og fleksible ladeløsninger. Derfor har vi udviklet SICHARGE UC.

SICHARGE UC er en produktfamilie med komponenter, der kan tilpasses alle typer af bus- og varetransport, uanset distance, kørselsrute eller kørefrekvens. I sammensætter selv komponenterne, så de matcher jeres behov, hvad end der er tale om depotopladning om natten eller en flåde af bybusser i døgndrift med brug for opladning på farten eller ved endestationen.

 

Siemens har over 100 års erfaring med energisystemer og infrastruktur og har allerede stået i spidsen for den grønne omstilling af bustrafikken i flere europæiske lande. Vi bidrager med rådgivning, vejledning og skræddersyr løsninger, så de matcher lokale forhold, transportform og -formål. 

Lynhurtig og intelligent opladning af elbiler

Opladning af elbiler skal være let, bekvemt og billigt. Det bliver det kun med den rette ladeinfrastruktur. Siemens har udviklet ladestandere, der er velegnede til offentlige og semioffentlige ladepunkter, som fx opladning af elbiler i parkeringshuse, ved shoppingcentre, hoteller eller kontorer.

Den perfekte ladestander til bybilledet

SICHARGE Compact Charger AC22 er en intelligent ladestander i højeste kvalitet og med minimale krav til vedligehold. Med sit elegante og robuste design samt opfyldelse af de højeste Siemens kvalitetsstandarder kan ladestanderen integreres og tilpasses til enhver kontekst. 

Den intelligente ladestander er i stand til at oplade to elbiler samtidig og kan fx programmeres til at lade op, når elprisen er lavest. Ladestanderen kan installeres som en fritstående enhed eller integreres i et fleksibelt og modulært miljø. Derudover er der mulighed for remote service og overvågning – og så er ladestanderen naturligvis godkendt til at stå i det offentlige rum. 

Sicharge

Brochure om SICHARGE Compact Charger AC22

For mere information om opladning af elbiler og den intelligente ladestander.

Download brochure

Tilmeld nyhedsbrev om energi og infrastruktur

Hold dig opdateret på historier som denne. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder, kundehistorier, invitationer til webinarer og arrangementer direkte i din indbakke. 

Landstrøm til krydstogtskibe og færger i havn

Et stort krydstogtskib, der ligger i havn, udleder samme mængde CO2 som flere tusinde personbiler. Det er de tændte dieselgeneratorer til at holde skibets systemer i gang, der er årsagen til de store mængder røg, som både forurener luften og er sundhedsskadelig for beboere og besøgende i havneområdet

Hurtig og fleksibel energi fra kabel på land

Med landstrøm fra Siemens er der gode muligheder for at reducere CO2-udledningen fra skibet og de sundhedsskadelige partikler i havnene og samtidig mindske støjgener. Vores Siharbor landstrømsanlæg forsyner skibe og færger med strøm via et kabel, hvilket betyder, at de kan slukke generatorerne, mens de er i havn. Landstrøm er altså en langsigtet investering i grønnere havnebyer.

Forstå hvordan landstrøm fjerner lokal forurening på et minut

Mens skibene ligger i havn udleder de store mængder af sundheds- og klimaskadelig røg. Med landstrøm kan kaptajnen slukke dieselgeneratorerne, hvilket reducerer luftforureningen markant og derved gør havnebyer grønnere.

Opladning af elfærger og havnebusser

Flere og flere havnebusser og færger tager store skridt i retning mod en grønnere skibsfart og skifter dieselmotorer ud med batteridrevne elmotorer. Det kræver den rette elforsyning, der er både effektiv og sikker i sin opladning af færgebatteriet.

Siemens leverer ladeinfrastruktur til eldrevne færger, hybridfærger og havnebusser i Danmark. Det er med til at spare flere tusinde tons CO2 om året. Mere præcist vil en omlægning af færgedriften til el, vil betyde, at der sammenlagt vil udledes 45.000 ton CO2 mindre om året. Men omstillingen til el er ikke kun god for miljøet. Rederierne oplever nemlig også en reduktion i omkostninger til drift og vedligehold efter, at de har droppet dieselmotorerne. 

El-færgerapport

Rapport: Elektrificering af Danmarks færgefart

Siemens har analyseret muligheden for at udskifte Danmarks traditionelle dieselfærger med nye elektriske færger. Studiet  tager udgangspunkt i Danmarks kystnære passagerfærger, der dagligt transporterer indbyggere og besøgende rundt i landet. Konklusionen er klar: 7 ud af 10 færger er mere profitable som elektriske færger. 

Download rapport
Referencer

Find inspiration hos kunder, der allerede har investeret i at elektrificere flåden af biler, busser eller færger.

Kontakt

Har du spørgsmål til elektrisk ladeinfrastruktur eller generelt til opladning af elektriske køretøjer? 

Hvad end du har spørgsmål til elektrisk transport, ladestandere, landstrøm etc. eller søger inspiration til et projekt, så kontakt os her.