Implementering af maskinsikkerhed med SIRIUS Safety

24. maj. 2022

Maskin- og systemsikkerhed er ikke kun uundværlig for at sikre en pålidelig drift, men også for at beskytte medarbejderne. Derfor skal maskiner og systemer opfylde de grundlæggende sikkerhedskrav i EU-direktiverne, især maskindirektivet.

Men heldigvis behøver det ikke at være kompliceret. Med SIRIUS Safety Integrated får du fejlsikre produkter med integrerede sikkerhedsfunktioner, som gør, at maskiner og systemer opfylder de grundlæggende sikkerhedskrav og samtidig fungerer pålideligt og effektivt.

Sikkerhedssystemer reducerer farer for mennesker og miljø

Sikkerhedssystemers formål er at reducere potentielle farer for både mennesker og miljø ved hjælp af designforanstaltninger og passende teknisk udstyr uden at begrænse produktionen og brug af maskiner mere end højst nødvendigt.

 

At der skal tages stilling til sikkerheden, er ufravigeligt, men årsagerne til fare og de tekniske foranstaltninger for at undgå dem kan variere meget. Derfor skelnes der mellem forskellige typer af sikkerhed, f.eks. ved at specificere den særlige årsag til en potentiel fare, fx "elektrisk sikkerhed", når beskyttelse mod farer skal implementeres med elektriske midler, eller "funktionel sikkerhed", når sikkerheden afhænger af korrekt funktion.

 

​For at sikre en maskines eller et anlægs funktionssikkerhed skal de sikkerhedsrelaterede dele af beskyttelses- og kontrolanordningerne fungere korrekt. Derudover skal anlæggene reagere, så anlægget enten forbliver i sikker tilstand, eller også sættes det i sikker tilstand, hvis der opstår en fejl.

 

​Det vigtigste for maskinfabrikanter og anlægsbyggere er, at lovgivningen og reglerne i det land, hvor maskinen eller anlægget er i drift, altid gælder. For eksempel skal styresystemet på en maskine, der skal bruges i USA, opfylde de lokale amerikanske krav, selvom maskinproducenten (OEM) har base i Europa.

 

Så selvom de tekniske begreber, hvormed sikkerheden opnås, er underlagt de teknologiske regler, er det vigtigt at være opmærksom på, om der gælder nogle lovmæssige specifikationer eller begrænsninger. Derfor kan det hurtigt vise sig at være nødvendig at benytte særligt kvalificeret teknologi, der opfylder de krav, der er beskrevet i de relevante standarder.

Forståelse og implementering af maskinsikkerhed

I denne video finder du nyttig information om maskinsikkerhed og måden, du opnår CE-mærkningen på.

SIRIUS maskinsikkerhed – enkelt og effektivt

SIRIUS Safety Integrated er fejlsikre industrielle produkter fra Siemens med integrerede sikkerhedsfunktioner, som gør, at maskiner og systemer opfylder de grundlæggende sikkerhedskrav og samtidig fungere pålideligt og effektivt. 

 

SIRIUS Safety Integrated produkter er effektive løsninger til simple maskiner og systemer med behov for sikkerhedsfunktioner, og som kun kræver få sensorer og et mindre antal sikre ind- og udgange. De er et godt alternativ til avanceret controller og den programmering denne løsning kræver. Det betyder dog ikke at SIRIUS Safety Integrated produkter ikke kan integreres i avancerede sikkerhedsløsninger. De egner sig til både som stand alone, og som en fuldt integreret løsning.

Dine fordele ved SIRIUS Safety 

  • Mest effektive løsninger til enkle sikkerhedsfunktioner
  • SIRIUS sikkerhedskomponenter fra Siemens tilbyder alt til en integreret og effektiv sikkerhedskreds i applikationer med et lavt antal sikkerhedsfunktioner: fra detektion over evaluering, helt ned til respons.
  • Fleksibelt udvidelsesmuligheder. Det gælder såvel udvidelse af eksisterende maskiner eller systemer som nye løsninger.
  • Forbedret produktivitet takket være høj tilgængelighed
  • Kompakthed: smart design, integrerede løsninger og multifunktionalitet

Leder du efter en sikkerhedsløsning?

Mangler du en ide til en sikkerhedsløsning til din applikation, fx nødstop eller beskyttende dørovervågning? SIRIUS Safety Integrated Application Manual (S.I.A.M.) giver dig et indblik i de grundlæggende sikkerhedskrav.