Måske markedets største udvalg inden for type B fejlstrømsbeskyttelse (RCD)?

Hvorfor type B?

De fleste elfolk har efterhånden hørt om type B RCD – eller en AC/DC RCD, som det også kaldes. Og selvom markedet for solceller ikke er i voldsom fremgang i disse år, er der stadig masser af applikationer, der enten kræver type B-fejlstrømbeskyttelse eller blot tilvælges af sikkerhedsmæssige årsager (ekstra beskyttelse). Det kunne fx være: 3-fasede frekvensomformere, ladestandere til elbiler, batteriladere til fx gaffeltrucks, UPS-anlæg, hospitalsudstyr (fx CT-scannere og røntgenudstyr), kraner, elevatorer, rulletrapper og svingdøre. 

Type B RCD har en ekstra sumstrømstransformer indbygget, mens en traditionel type A RCD kun har én. Den ekstra spole, der er indbygget, er spændingsafhængig og bruges til at detektere de glatte DC-fejlstrømme. Det er disse fejlstrømme, som ses i fx frekvensomformerinstallationer. Denne type fejlstrøm er kritisk for den traditionelle type A RCD, som har en spændingsuafhængig sumstrømstransformer. Den glatte DC-fejlstrøm vil mætte transformeren og gøre den ”blind” for andre fejlstrømme, som typisk vil være AC eller pulserende DC (fx forbrugerelektronik i private hjem). Derfor er type B RCD nødvendig.

Hvilke type skal jeg vælge?

Da Siemens har type B RCD op til 630 A, er det relevant at kende typerne, og hvornår der skal bruges hvad. Vi har delt dem op i tre kategorier.

Siquence 5SV3 er den ”klassiske” RCD, som fås på 16-80 A med en følsomhed på 30-500 mA. Den findes også som en selektiv version, hvor den har en tidsforsinket udkobling. To funktioner, der er værd at fremhæve, er, at den som standard er super resistant (immun) og derfor minimerer utilsigtede udkoblinger.Og så er Siquence 5SV3 udstyret med den patenterede SIGRES-teknologi, som giver mulighed for at øge testintervallet helt op til hvert 5. år.

 

Disse to anvendelige features får du med uden at betale ekstra. Serien findes desuden også som type B+, som bruges i applikationer, hvor højfrekvente fejlstrømme kan forekomme.

Siemens maksimalafbrydere hedder 3VA. Og de har måske markedets største udvalg af tilbehør. Som noget forholdsvis nyt findes der en type B RCD (RCD520B), der bygges på til en komplet enhed, som er en kombiafbryder, da den både indeholder RCD og overstrømsbeskyttelse. Den findes som både 3-polet og 4-polet, hvor den 3-polede er mest anvendt, da den egner sig perfekt til frekvensomformerinstallationer.

 

Modsat en DIN-skinnemonteret komponent er alt justerbart på en RCD, der er monteret på en maksimalafbryder. Det giver de absolut bedste forudsætninger for at trimme den til aktuelle installationsforhold. Og nu til en superfed funktion: Det er ofte svært at vide, hvor højt følsomheden (0,3 mA – 5 A) på en RCD skal indstilles – eller tidsforsinkelsen (0-10 sek.). Permanente lækstrømme fra fx EMC-filtre samt andre forhold gør, at indkøring ofte sker over en længere periode. Og hver gang den tripper, er det til gene for driften (og elektrikeren).

 

Heldigvis er RCD520B udstyret med ”monitoring mode”, der indikerer, når indstillingerne er overskredet – uden at trippe. Når den optimale indstilling for følsomhed og tidsforsinkelse er nået, kobler man enheden over i ”RCD mode”, og så er beskyttelsen aktiv – med mindst mulig gene for driften.

 

  • Op til 160A 
  • Type B (og mulighed for type B+ feks til applikationer i landbrug hvor der er krav om brandbeskyttelse) 
  • Justerings mulighed 0,03 – 5A (0,03 – 0,3A i B+) 
  • Tidsforsinkelse 0-10 sek 
  • RCD og Monitoring mode 

 

5SV8 er et pilotrelæ udviklet til Siemens materiel, fx 3VA-maksimalafbrydere. Det hænder, at belastningen på en frekvensomformer eller måske en stor CT-scanner overstiger de 160 A, som vores RCD520B kan håndtere. Det er heldigvis ikke noget problem for Siemens. Type B-sumstrømstransformeren med de to kerner, som tidligere beskrevet, sidder nu eksternt, og der skal fortrådes mellem transformer, pilotrelæ og maksimalafbryder. Pilotrelæet er udstyret med display og knapper til indstilling af følsomhed og tidsforsinkelse. Den komplette koordination mellem maksimalafbryder og pilotrelæ er naturligvis testet sammen og dokumenteret jf. IEC 60947-2 annex M.