Den grønne revolution af pølseproduktionen

I dag sejles danske grisetarme til Kina, måles i hånden og sejles retur, inden de ender som pølser i køledisken. En 74-årig dansker har som den første i verden knækket koden og opfundet en maskine, der kan måle tarmene automatisk direkte på slagteriet.

”Der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr og så håne det ved at stikke det op i dets egen tarm!” Citat: karakteren Holger (Ole Thestrup) fra filmen De grønne slagtere fra 2003. Hvad der næsten er en endnu større hån, både mod dyret og miljøet, er, at tarmen først er sejlet hele vejen til Kina for at få målt sin diameter, inden den er sejlet tilbage til Danmark for at blive stoppet med fars på vejen mod køledisken og kuglegrillen.

 

Ja, du læste rigtigt. Hvert år sender vi cirka 250 millioner grisetarme fra Europa til Kina med det ene formål at få dem målt og sorteret. Det er naturligvis et spørgsmål om prisen på arbejdskraft. For når vi forbrugere køber en pakke pølser, forventer vi, at de har ens størrelse. Og indtil Jan Pedersen for et par år siden fik en god idé, var der ikke nogen, der havde regnet ud, hvordan man kan måle tarmenes diameter med en automatiseret løsning.

Sparer seks måneders transporttid

Jan Pedersen har arbejdet i slagteribranchen i mere end 40 år, både i Danmark og Polen. Siden han for år tilbage var direktør på en fabrik, der sorterede grisetarme, har tanken om, at processen må kunne gøres smartere, rumsteret i hovedet på ham. For et par år siden vendte han hjem til Danmark, og i stedet for at gå på pension besluttede han at forsøge at føre sin gode idé ud i livet.

 

Han stiftede virksomheden Proxima Centauri, og i dag er idéen omsat til en maskine, der kan måle en 20-22 meter lang grisetarm på 10 sekunder. I sig selv er det naturligvis markant hurtigere end det halvandet minut, det i gennemsnit tager at måle den manuelt. Men langt vigtigere er det, at slagterierne sparer seks måneder i transporttid.

måneder i transporttid.

 

”Allerede ved afskibningen fra Europa skal man afgive besked om, hvordan tarmene skal klippes og sorteres. Når tarmene så kommer retur seks måneder senere, er pølsetypen måske udgået af sortimentet eller forbrugernes præferencer har ændret sig, og så risikerer fabrikanterne en masse spild i form af tarme, der ikke kan bruges. Vores maskine klargører den størrelse tarm, der er efterspørgsel på her og nu,” siger Jan Pedersen.

Jeg har et ønske om at være med til at bringe flere arbejdspladser hjem og tættere på både produktet og produktionen, så vi undgår at transpore halvfabrikata rundt i verden. Den overflødige transport er både skidt for miljøet og en unødvendig omkostning. At integrere vores maskine lokalt i produktionen vil spare 65-70 procent af omkostningerne på tarmene.
Jan Pedersen, direktør i Proxima Centauri

Bæredygtigt på mange måder

At reducere spildet af pølseskind er muligvis ikke det, der står øverst på klimaaktivisternes dagsorden. Men maskinen er et eminent billede på, hvordan mere effektiv produktion i industrien kan spare miljøet for store belastninger. For eksempel har Syddansk Universitet regnet ud, at alene fragten af grisetarme mellem Europa og Kina svarer til den årlige forurening fra 4,1 millioner biler på de europæiske veje.

 

”Men ud fra et bæredygtighedsprincip gør maskinen mere end det. Kineserne bruger også en masse vand, når de måler tarmene. Medarbejderne står med hænderne nede i vandet, så det skal varmes op, og opvarmningen foregår med kul, så der er også store afledte miljøeffekter.,” siger Jan Pedersen.

 

Derudover betyder det også noget for ham, at opfindelsen er med til at sikre lokale arbejdspladser. Især når det som i det her tilfælde også betyder bidrager til de lokale virksomheders indtjening.

 

”Jeg har et ønske om at være med til at bringe flere arbejdspladser hjem og tættere på både produktet og produktionen, så vi undgår at transpore halvfabrikata rundt i verden. Den overflødige transport er både skidt for miljøet og en unødvendig omkostning. At integrere vores maskine lokalt i produktionen vil spare 65-70 procent af omkostningerne på tarmene.” siger han.

Øger værdien af tarmene 

Proxima Centauris maskine bruger også vand. Men det behøver ikke være opvarmet. Opmålingen foregår ved, at en robot tager tarmen fra en indføder og trækker den på en dorn. Mens tarmen trækkes over dornen i hele sin længde, bliver diameteren målt og tarmen kontrolleret for huller ved hjælp af vandtryk. Herefter trækkes tarmen tilbage og klippes automatisk over i længder, der er inden for tolerancen af den ønskede diameter. Det betyder, at stykkerne bliver længere og mere nøjagtige, end det der kan leveres manuelt. Og længere og mere ensartede stykker har højere værdi for slagterierne.

 

De afklippede længder tages af dornen og sorteres og lægges i spande af en anden robot. Med to robotter og to dorner er maskinen beregnet til at måle og sortere tarme fra lidt over en million svin om året.

 

Mens idéen var Jan Pedersens alene, så har det krævet et godt samarbejde mellem flere parter at omsætte idéen til den maskine, der nu står klar hos automations- og robotvirksomheden Egatec i Odense. 

Undgået den naive tilgang til automatisering

Det første Jan Pedersen gjorde var at pitche sin idé på et lokalt investor summit. Mere for at finde en partner, der kunne hjælpe ham, end for at finde kapital. Den partner fandt han i Peter Nadolny Madsen, der var på udkig efter et nyt projekt. Han blev tilknyttet som teknisk rådgiver og har været en vigtig partner både i samarbejdet med Egatec og i forhold til den forestående kommercialisering af maskinen.

 

”I Jans idé kunne jeg se samspillet mellem en mand, som kan sit håndværk, og mulighederne med automatisering. Den naive tilgang til automatisering er at kopiere den menneskelige proces, så et af mine bidrag har været at kigge på det færdige output og forsøge at nedbryde det til automationsprocesser, uden at kende detaljerne i, hvordan det i dag foregår manuelt,” siger Peter Nadolny Madsen.

Udviklet fra uge til uge

Egatec er en anden meget vigtig medspiller i den proces. Også her kom samarbejdet i stand ved, at Jan Pedersen præsenterede sin idé i et bredere forum. Efter mødet kom direktøren for Egatec hen og sagde, at han da var velkommen til at bygge sin prototype i et hjørne af deres produktionshal.

 

Proxima Centauri flyttede ind i slutningen af 2019, og naturligvis blev det starten på et samarbejde mellem de to virksomheder.

 

”Vi udviklede hele systemet baseret på Jan og Peters idéer om, at hele tarmen skulle kunne trækkes på en dorn på én gang, måles med vand og så skæres over og sorteres efter kriterier, som skulle være nemme at taste ind. Det har været en løbende og helt åben proces, hvor de i stedet for at komme med en færdig plan har præsenteret nogle idéer, og så har vi lavet noget, som vi løbende har evalueret,” siger Tommy Tjørnelund Pedersen, teknisk chef i Egatec.

 

 

Sådan en proces betyder, at teknikerne hele tiden skal være klar til at omstille sig, og det har passet fint til mentaliteten hos Egatec.

 

”Fra uge til uge har vi arbejdet med et lille udsnit, og når det var klart, kunne vi bevæge os hurtigt videre. Det er fint i forhold til at risikere at skrotte en hel måneds arbejde, hvis man følger en plan, der viser sig ikke at virke,” siger automationsteknolog Silas Olausen fra Egatec.

Siemens sikrer skalerbarhed

De to robotter i maskinen er fra KUKA, mens alt andet, inklusive PLC’er, HMI, drev, servomotor, PC og IO, er fra Siemens. Flere faktorer var afgørende for, at valget faldt på Siemens.

 

”Først og fremmest ville vi have én leverandør, så vi ved, hvem vi skal pege på, hvis der er noget, der ikke virker,” siger Peter Nadolny Madsen og bakkes op af Jan Pedersen:

”Vi går efter det globale marked, så det var også vigtigt at vælge en leverandør, hvor vi både kan være trygge ved, at der er global support, og hvor vi kan skalere produktionen,” siger han.

 

Det sidste med skalerbarheden er vigtigt. Globalt bliver der målt tarme fra 1,8 milliarder svin om året, og Jan Pedersens ambitioner er at opnå en markedsandel på 80 procent i Europa og 60 procent globalt. Så der skal bygges langt flere maskiner end den ene, der lige nu står klar hos Egatec. Opbygningen med komponenter fra Siemens sikrer, at produktionen af maskiner kan følge med efterspørgslen.

Bæredygtig industri

Hos Siemens blev der også straks nikket anerkendende til idéen, og både på grund af det store markedspotentiale og den bæredygtige tilgang, har Siemens investeret kræfter i samarbejdet med Proxima Centauri og Egatec.

 

”Vi har stort fokus på, hvordan vi kan hjælpe vores industrikunder med at udnytte digitaliseringen og automatiseringen til at producere mere bæredygtigt, blandt andet ved øget energieffektivitet. Samtidig er et af målene med Industry 4.0 at flytte produktionen tættere på forbrugerne, hvilket også er bæredygtigt, så potentialet i det her projekt har virkelig vakt vores interesse,” siger Jesper Bennebo, Account Manager i Siemens.

 

Derfor gik Siemens også aktivt ind i projektet helt fra begyndelsen.

”Vi har valgt at nedsætte et team med navngivne personer, hvor vi forankrer viden om den her løsning. Det har vi gjort for at kunne give hurtig support og være en løbende sparringspartner, lige som vi har afholdt workshops for at dele vores viden om den nyeste teknologi,” siger Søren Jakobsen, Technical Specialist i Siemens.

 

Har det så virket?

 

”Ja. Supporten har båret præg af, at de er en del af projektet. De reagerer altid hurtigt, hvis vi har spørgsmål eller nye ønsker,” siger Tommy Tjørnelund Pedersen.

Lang vej til pensionen

Reaktionstiderne og det gode samarbejde imellem de tre parter bliver der brug for at holde fast i fremover. De første tolv maskiner er solgt til et hollandsk firma, og med en tilbagebetalingstid for slagterierne på blot et år, forventer både Jan Pedersen og Peter Nadolny Madsen en meget stejl vækstkurve i virksomhedens første år med egentlig produktion.

 

Betyder det så, at den 74-årige Jan Pedersen har tænkt sig at gå på pension?

 

”Jeg har også lige en idé til det næste projekt. Lige nu er det en manuel proces at føde maskinen med tarmene, og jeg har forskellige løsningsmodeller til en robot, der kan binde dem op. Jeg har altid været opfindertypen og lavet om på processer. Det kommer jeg nok ikke til at lave om på,” griner han.

Den tekniske løsning

Følgende komponenter fra Siemens indgår i Proxima Centauris løsning til at måle grisetarme:

  • Controller S7-1500 serien
  • Decentralt I/O ET200SP
  • Servo Sinamics S210
  • HMI Comfort Panel
  • PC IPC Nanobox
  • Switch Scalance
  • Software: TIA-portalen