Ordrupgaard

Gnistdetektor giver museums drift- og sikringschef ro i maven

Risikoen for at der opstår brand på Ordrupgaard Museum er reduceret væsentligt.

Risikoen for at der opstår brand i de elektriske installationer på Ordrupgaard Museum er reduceret væsentligt, efter at Siemens gnistdetektorer er sat i el-tavlerne. Installatøren fandt desuden yderligere fejl, der kunne have fået katastrofale følger for kulturarven.

 

Jørn Olesen har med egne ord fået meget mere ro i maven.

 

Som drifts- og sikringschef på Ordrupgaard, er det hans opgave at tænke det værst tænkelige, så han kan beskytte museets samling af dansk kulturarv og de gamle bygninger, som huser kunstværkerne.

 

Derfor reagerede han prompte og ringede til SIF Gruppen, da han så en annonce for en gnistdetektor i DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts blad.

 

Gnistdetektorer forebygger brand ved at slå strømmen fra, hvis der opstår potentielt farlige gnister eller lysbuer. SIF Gruppen kendte til teknologien, men da installationen på Ordrupgaard var deres første installation af denne slags, så skete både planlægning og udførelse i tæt samarbejde med Siemens.

Mindre tavler end før

Alle tavlerne i museets to gamle bygninger er skiftet ud i forbindelse med en større renovering og indeholder nu gnistdetektorer, der er indbygget i automatsikringerne og sidder i kombination med HPFI-relæet. Udskiftning og opsætning af tavlerne foregik gnidningsfrit. Nogle steder er der endda mere plads i tavlerne end før, da komponenterne i dag er væsentlig mindre end tidligere.

Viste hurtigt sit værd

Allerede en måneds tid efter installationen af gnistdetektorer i tavlerne på Ordrupgaard, viste de sig at være særdeles værdifulde. En af gnistdetektorerne koblede fra periodisk, og det satte SIF Gruppen på en større opgave med at finde årsagen.

 

”Vi skulle bruge hovedet lidt anderledes for at finde ud af, hvorfor den koblede fra, og det var den gode gammeldags fejlfindingsmetode med at følge kablerne fra den ene ende til den anden og koble ting fra, indtil vi havde isoleret fejlen,” siger Per Lübker, teamleder i SIF Gruppen.

Vi skulle bruge hovedet lidt anderledes for at finde ud af, hvorfor den koblede fra, og det var den gode gammeldags fejlfindingsmetode med at følge kablerne fra den ene ende til den anden og koble ting fra, indtil vi havde isoleret fejlen.
Per Lübker, teamleder i SIF Gruppen

”Ja, det tog tid, for vi har ikke tegninger over installationerne i de gamle bygninger,” supplerer Jørn Olesen. Men det var givet godt ud med den grundige fejlfindingsmetode. I alt fandt de fire fejl. En i et lysrørsamatur, hvor nogle møre 70 graders kabler lå tæt op ad hinanden, en godt afsvedet stikkontakt og to smeltede samlemuffer i en samledåse på loftet. Den fjerde fejl var en relativt gammel printer, som virkede fint, og den var langt sværere at opdage, da den kun slog ud periodevist.

 

”Som regel ti minutter efter, jeg var kørt,” griner Per Lübker.

 

Casper Strandbech, der er teknologispecialist i Siemens, fastslår betydningen af de elektriske installationer:

”En tredjedel af alle brande starter i de elektriske installationer, og hvis en lysbue udvikler varme og ligger på et loftsrum med isolering og støv, så er der stor risiko for brand. I og med at strømmen ofte hverken stiger eller har afledning til jord, vil HPFI-relæet og sikringerne ikke slå strømmen fra. Men det gør gnistdetektoren,” forklarer Casper Strandbech.

 

”Det har givet mig en helt anden ro i maven. Hvert tredje år skal vi som statsmuseum aflevere en sikringsplan, og med både gnistdetektor og røgdetektor, så formindsker vi risikoen for brand betydeligt. Som museum låner og udlåner vi kunstværker, og jeg håber, at gnistdetektorer bliver et lovkrav, for selvom værkerne er forsikrede, kan penge jo ikke erstatte den kulturarv, som de repræsenterer,” siger Jørn Olesen.

Lovkrav i Tyskland

I Tyskland er gnistdetektorer allerede et lovkrav i blandt andet daginstitutioner og plejehjem, mens det i Danmark blot er nævnt som en anbefaling i den nyeste installationsstandard DS/HD 60364. Når SIF Gruppen er på besøg hos kunder, anbefaler de altid, at der installeres gnistdetektorer, hvor det kan være relevant.

 

”Røgalarmer og udstyr til brandbekæmpelse har først en effekt, når branden er opstået. Gnistdetektoren stopper branden, inden den sker, og jeg tror, der er et kæmpe marked for det her. Museer, biblioteker, teatre og statslige bygninger er selvfølgelig oplagte, men også i især ældre private hjem og beboelsesejendomme, hvor der stadig findes stofledninger mange steder. Her vil jeg klart anbefale at supplere el-tavlen med en gnistdetektor,” siger Per Lübker.

Læs mere om Siemens gnistdetektørløsninger

Siemens AFDD

Se video: Sådan virker en gnistdetektor

En gnistdetektor måler strømmen kontinuerligt og analyseres af et patenteret filter, der afslører, hvis der opstår en gnist, der kan føre til en brand. Typiske eksempler er brudt isolering på ledninger eller løse forbindelser, der resulterer i en lysbue på mange tusinde grader, som så kan antænde det omkringliggende materiale. En gnistdetektor kaldes også for AFDD, hvilket står for Arc Fault Detection Device. 

Se Sikkerhedsstyrelsens video om brugen af AFDD:

Sikkerhedsstyrelsen

Kontakt

Vil du vide mere om gnistdetektorer?

Har du brug for mere info om gnistdetektorer og konkrete løsninger? Så kontakt Casper Strandbech, som står klar til at hjælpe dig videre.