En skræddersyet SCADA-løsning
Vedligeholdelsesløsninger har været en del af den daglige forretning hos Birn i mere en 100 år – men da virksomheden udviklede deres koncept til en ideel SCADA-løsning til deres nye maleanlæg i Holstebro, så ville de gerne tage et stort kvantespring. Det primære fokus var at sørge for optimal support til deres drifts- og vedligeholdelsesteams, en effektiv teknisk ramme og lave totalomkostninger.Skab et sammenhængende SCADA-system med standardiseret overvågning og håndtering af ordrer på malearbejde.
Det nye maleanlæg fuldender virksomhedens nuværende muligheder inden for overfladebehandling på hovedkontoret i Holstebro. Birn benyttede chancen til at udstyre det nye anlæg – et nybyggeri – med den nyeste produktions- og automationsteknologi, så de kan levere høj kvalitet på en fleksibel måde. Derfor valgte virksomheden ikke en nøglefærdig løsning fra en makinbygger, men de specificerede selv kravene og detaljerne i det nye anlæg. Løsningen involverede et SCADA-system, som gør det muligt at overvåge og kontrollere drifts- og vedligeholdelsesopgaver.
Da de evaluerede de mulige leverandører, ønskede teamet fra Birn at kunne sikre en optimal support og information til virksomhedens medarbejdere på alle niveauer – fra produktion til overvågning til ledelsen. Derudover ønskede de kun ét system til batchrapportering og -vedligeholdelse for at strømline driften – ikke mindst fordi Birn tidligere arbejdede med forskellige systemer til de enkelte opgaver – og det med høje vedligeholdelsesomkostninger til følge. ”Da det var et nybyggeri, så ville vi gøre det på den bedst mulige måde med den bedste teknologi, så vi kan forbedre vores drift ved at bruge alle de data, som vi kan få ud af det nye SCADA-system,”, forklarer Jens Vallentin Hansen, projektleder hos Vald. Birn A/S. ”Men hvordan får man det? Svaret var: én løsning fra én leverandør”.
Partner inden for støberi
Birn er en del af Vald. Birn A/S Group, en dansk gruppe af virksomheder, der består af specialiserede støberier og maskinfabrikker. Birn Group har eksisteret siden 1896, og i dag beskæftiger de ca. 500 dygtige medarbejdere og eksperter på deres støberi i Holstebro. Kernekompetencerne omfatter alt fra udvikling, støbning og bearbejdning til overfladebehandling og montering.Fra støberi til overfladebehandling og montering
Birn blev stiftet af Heinrich Peter Christian Birn i 1896. I dag er Vald. Birn A/S Group et af Nordeuropas største støberier. Birn producerer støbejernsprodukter til mange forskellige applikationer til fx automobil-, pumpe- og hydrauliksystemer samt forskellige forme til komponenter. Den årlige produktionskapacitet er 45.000 tons støbejern på op til fem Disamatic formanlæg.
Birn har også deres egen fabrik samme sted som støberiet, hvor de maler og overfladebehandler de støbte emner. Denne fabrik råder over en højteknologisk maskinpark med både fleksible og højvolumen produktionsceller, som fortsat udbygges. Den nyeste tilføjelse til produktionsanlægget i Holstebro er det nybyggede maleanlæg, som blev bygget for at kunne håndtere avancerede overfladebehandlingsprocesser.
Hos Birn tror vi på at investere i fremtiden. Det er derfor vi har bygget vores nye maleanlæg, for at sikre at vi kan imødekomme kravene fra vores kunder.Jens Vallentin Hansen, projektleder - CED-specialist, Vald. Birn A/S
Et integreret system fra én leverandør
Med state-of-the-art Simatic WinCC SCADA-systemet drager det nye maleanlæg ikke bare fordel af en integreret arkitektur til alle batch- og automationsdata. Systemet passer også perfekt ind i det samlede automationsmiljø hos Birn, hvor mange anlæg er udstyret med Simatic-løsninger og -produkter. Det er med til at reducere omkostningerne til uddannelse og reservedele – mens det alsidige Simatic WinCC-system med effektiv udvikling i TIA-portalen og den ekstra funktionalitet, som WinCC Premium Add-Ons for Process Management rummer, garanterer en fremtidssikret og fleksibel overvågning og kontrol af fabrikken.Systemredundans og målrettede add-ons hjælper Birn med at designe et sammenhængende system.
SCADA-systemet er baseret på den nyeste Simatic WinCC Professional V15.1 med en WinCC-redundans option, så man kan køre på de to forbundne WinCC-servere parallelt, så de kan overvåge hinanden. Systemets funktionalitet er blevet udvidet med mange forskellige add-ons til specifikke opgaver: PM-MAINTENANCE til at oprette og spore regelmæssige og påkrævede vedligeholdelsesjobs, PM-QUALITY til dokumentation af batches, PM-ANALYZE til rapportering på tværs af forskellige databaser og -kilder og PM-LOGON og Simatic Logon til administration af brugere og rettigheder. På fabriksgulvet opsamler Simatic-controllere produktionsdata og kontrollerer maskiner og udstyr. Serverne kører på en virtuel maskine, som hjælper med at reducere systemhardware. Alle automationskomponenter kan udvikles i TIA-portalens udviklingsmiljø, og det hjalp ikke bare Birn med effektivt at opsætte en skræddersyet løsning, men det gør det også lettere af vedligeholde systemet og foretage udvidelser og ændringer. Derudover sikrer en kontrakt på softwareopdatering og support på SCADA-systemet og add-ons med Siemens, at systemet altid er up-to-date gennem hele dets levetid og beskytter Birn mod uventede omkostninger til systemvedligeholdelse.
Det var ret let at implementere add-ons til Simatic WinCC-systemet. Vi bruger PM-MAINTENANCE, PM-ANALYZE, PM-QUALITY og Simatic Logon.Pooja Rawat, SCADA-ingeniør, Vald. Birn A/S
Øjeblikkelige notifikationer reducerer svartiderne.
For Jens Vallentin Hansen er noget af det bedste ved systemet afgjort integrationen af Simatic WinCC med Simatic Notifier. Appen kan videresende alarmer fra de forskellige systemer til smarte enheder, fx et Smartwatch.
”Det er fantastisk”, siger han. ”Jeg får informationen med det samme, lige ved hånden. Du kan se, hvad problemet er, og du ved, hvornår du skal reagere – du skal ikke sidde og vente på det.”
Nu har vi én løsning, som dækker automation og dataanalyse, batchrapportering, vedligeholdelse og visualisering. Og det er nemt at arbejde med.Pooja Rawat, SCADA-ingeniør, Vald. Birn A/S