For protein- og oliefabrikken Scanola er der en udfordring forbundet med at kende den præcise mængde lecitin, der er tilbage i de store tanke. Det skyldes, at lecitin er så tyktflydende, at almindeligt udstyr har svært ved at give et nøjagtigt resultat.
Løsningen af den udfordring er overladt til TPI El & Automation, og opgaven er blevet markant nemmere, efter adm. direktør Henrik Nielsen blev præsenteret for den nye radarløsning SITRANS LR 100 fra Siemens.
Jeg var i forvejen i dialog med Siemens, og da jeg fik produktet præsenteret, kunne jeg straks se, hvordan vi kunne bruge det. Mediet i Scanolas tanke er så tyktflydende, at vi ikke kan måle niveauet på væsken med almindeligt udstyr – det kan ligefrem ødelægge en tryktransmitter. Nu har vi sat den her radar ind, og den har indfriet forventningerne fra første dag.Henrik Nielsen, indehaver af Industri & Automation
Simpel opsætning på telefonen
SITRANS LR100-serien er niveaufølere, der bruger radarteknologi inden for et 80 GHZ frekvensområde. Det betyder, at overvågningsområdet samlet set spreder sig otte grader, og dermed er radaren god til at se langt eller dybt uden at se ret mange forstyrrende elementer. Opsætningen sker via an app på telefonen over en Bluetooth-forbindelse, og i den simple opsætning er det også nemt at registrere områder, som målingen skal ignorere, hvis der for eksempel er andet udstyr i området.
”Opsætningen var bemærkelsesværdig let. Fra der var strøm på, til den virkede, gik der vel 10 minutter. Med tidligere radarløsninger har vi oplevet at skulle bruge timer på at justere software og tilpasse forskellige parametre, der har indflydelse på hinanden. Her indstillede vi niveauerne, og så fandt den ud af resten. Det er selvfølgelig en del af den generelle udvikling, lige som opsætning i apps er en begyndende tendens, men det var fuldstændig lige ud ad landevejen at få den i gang,” siger Henrik Nielsen.
God til klimaløsninger
En anden smart feature ved SITRANS LR100 er, at den har et så lavt strømforbrug, at den kun kræver et lille batteri. Derfor kan den anvendes på steder uden forsyning, for eksempel til regnvandsbassiner og andre klimaløsninger.
”Den kræver ikke en stor akkumulator, og det er væsentligt i forbindelse med kontrol af væskeniveau i store overløbsbassiner, som typisk er steder, hvor der ikke er forsyning. Så selv om SITRANS LR100 måske mest skiller sig ud ved evnen til at måle niveauet i tyktflydende medier og faststoffer som korn, sukker og plastgranulat, er den også god til almindelige væsker,” siger Henrik Skibsted, produktchef i Siemens.
Foreløbig benytter TPI El & Automation kun radarløsningen på Scanolas cirka 32 kubikmeter store tanke med lecitin. Men Henrik Nielsen er sikker på, at løsningen også kommer i brug andre steder i nær fremtid.
”Vi har et par andre steder, hvor vi vil prøve den af. Blandt andet nogle beholdere med tynde væsker, hvor vi har noget bundfald, som af forskellige årsager forstyrrer tryktransmitteren. Der er jeg sikker på, at SITRANS også kan løse opgaven,” siger han.

SITRANS LR100-serien
SITRANS LR100-serien består af tre kompakte 80 GHz radarsendere med indbygget Bluetooth til opsætning og styring via apps på telefonen. Det smalle frekvensområde bevirker, den kan måle gennem små åbninger på beholderne – og igennem plastikbeholdere.
De tre forskellige transmittere er:
- LR100 for niveaumåling op til 8 meter
- LR110 for niveaumåling op til 15 meter, option for godkendelse til Ex-områder
- LR120 for niveaumåling op til 30 meter, mulighed for krave til beskyttelse mod oversvømmelse.
Hvad er lecitin?
Lecitin udvindes blandt andet af raps og sojabønner og er hovedbestanddelen i cellevægge og andre membraner i levende organismer. Det er et fedtstof, som har betydning for mange processer i organismen og anvendes blandt andet som tilsætningsstof i mange fødevarer (E322) og som kosttilskud.