Med openness applikationen SINAMICS SDC (Serial Drive Commissioner) kan du kopiere, opdatere og downloade flere frekvensomformere på en gang. Og det understøtter også frekvensomformerne i SINAMICS G-produktserien og SINAMICS S210-drevene.
Når du sætter en stribe frekvensomformere i drift, er den tid, du bruger på at indtaste parametrene for de samme enheder, en væsentlig faktor. Flere omformere skal som regel have de samme parametre, men de skal hver især konfigureres manuelt, og parametrene skal tastes ind og downloades.
Med SINAMICS SDC (Serial Drive Commisioner) kan du oprette et vilkårligt antal frekvensomformere ved hjælp af en master. Som en option kan du koble kopierne til det samme IO-system som masteren, hvorefter man kan lave en partner port-forbindelse (topologi) fra den ene kopi til den næste.
Når du bruger SINAMICS SDC, kan du desuden overføre konfigurationen fra din master til et vilkårligt antal af kompatible frekvensomformere. Samtidig kan du opretholde de specifikke egenskaber på de enkelte enheder, fx PROFINET-indstillinger, Failsafe-adressen og forbindelsen til partnerporten.
Alle drevprofiler kan downloades fra offline-projektet til drevene. Når de er downloadet, kan du du også kopiere sikkerhedsparametrene og gennemføre den obligatoriske failsafe-kopiering af drevparametrene (RAM til ROM).