Kom godt i gang med dit HMI-design

HMI Template Suite er nu også med WinCC Unified

Når du skal i gang med et nyt design af dit brugerinterface, er her et godt udgangspunkt.

 

Vi har tidligere beskrevet Design Masterclass, hvor der blev lagt vægt på interfacet mod brugeren, og hvor det er muligt at hente templates, som man frit kan anvende.

 

Næste trin er at bruge HMI Template Suite, som er en software toolbox. Her kan du generere dit system, så interfacet er i stil med de templates, der kommer fra Design Masterclass.

 

HMI Template Suite findes i to varianter. Den ene er rettet mod WinCC Basic/Comfort/ WinCC Advance, og den anden er rettet mod WinCC Unified panel/WinCC PC Runtime. Bemærk, at der er fri skalerbarhed mellem paneler og PC-systemet – også kaldet SCADA.

 

Når du har hentet og installeret HMI Template Suite, er der en enkelt ting, du skal gøre, før det fungerer. Toolet bruger Openness, og derfor skal brugeren være medlem af Windows usergruppe ’Siemens TIA Openness’.

HMI Template Suite er nem at bruge

  •  Når man starter toolet, skal man vælge, hvilket device det skal ende med. Som udgangspunkt er der to muligheder. Enten Unified Panel eller PC System. 
  • Herefter skal man vælge, hvilken størrelse panel (7”-22”), eller hvilken opløsning PC-systemet skal have. 
  • Toolet guider videre til valg af folder/ projektnavn. 
  • Vælg, hvilke Screen Templates der skal bruges og indhold af disse. 
  • Derpå ”bygges” applikationen automatisk op via Openness. 
  • Gå ind og ret til, idet hele menustrukturen med billedvalg allerede er udarbejdet. 
  • Herfra har man et rigtig godt udgangspunkt til den videre projektering af skærmbilleder.

 

En enkelt detalje er, at HMI Template Suite i Unified bruger ScreenWindows, hvilket betyder, at der er nogle grundbilleder, fx en topmenu til clock-meddelelser, et andet generelt midterfelt, hvor man ser sine applikationsbilleder, og en menubjælke i bunden af billedet, hvor man har knapper til valg af det billede, der skal være aktivt i midterfeltet.

 

Man kan selvfølgelig – som på Comfortpaneler – skifte størrelse på skærmbilledet, men hvis man ønsker at kunne skalere helt op i PC (SCADA), vil det være en stor fordel at benytte ScreenWindows.

 

Vi laver i den kommende tid nogle webinarer, der dykker ned i emnet.