Hardware - version 8.3
Alle LOGO! hardware komponenter, der leveres fremover, vil være version 8.3, og de vil alle være installeret med nyeste software version 8.3. Den nye hardware benytter de samme udvidelsesmoduler som forgængeren. Antal I/O’er samt opbygningen er identisk. Men du kan ikke gå tilbage og benytte/installere tidligere versioner af LOGO! Soft Comfort (software) på den nye hardware komponent 8.3.
Software - version 8.3
LOGO! Soft Comfort (software) version 8.3 kan downloades via Siemens Industry Online Support (SIOS) ID:109783154 og er uden beregning for alle, der allerede har en version 8.x software. Er din LOGO! software ældre end version 8.x, så skal du bestille en komplet ny version. Du vil sagtens kunne benytte denne version af softwaren til tidligere LOGO! hardware komponenter.
Bestillingsnummeret for softwaren har ikke ændret sig.
Du skal være registreret bruges i Siemens Industry Online Support (SIOS) for at kunne hente denne softwareopdatering.
Nyheder med software version 8.3:
- TLS krypteret programoverførsel af brugerprogrammet til LOGO!'en
- Overførsel kan benyttes via et password
- Wizard for opsætning af Cloud connectivity mellem LOGO! samt Amazone Web Services (AWS).
- Indbygget Web-server, hvor man selv kan sætte sine egne brugerdefinerede sider op (kan allerede benyttes i version 8.2).
Hvad er LOGO!
LOGO! er logik-modulet, der kan bruges såvel i husinstallationer som i industrielle installationer. Det har en række indbyggede I/O’er og kan udvides med et antal yderligere moduler. Det er altid født med en Ethernet-port, der også kan benyttes til kommunikation op mod andre systemer.
Selve opsætningen af enheden sker enten via det indbyggede display eller via LOGO! Soft Comfort.