SITRANS Probe LU240

Omkostningseffektiv, kompakt niveautransmitter med intelligent signalbehandling giver en større nøjagtighed
Siemens præsenterer SITRANS Probe LU240, der er den nyeste ultralyd HART-niveautransmitter. Det er en solid og robust enhed, som sikrer nøjagtige niveau-, volumen- og flowmålinger.
En bred vifte af applikationer inden for miljø, kemi og fødevarer
SITRANS Probe LU240 er den nyeste ultralyd HART-niveautransmitter. Det er en solid og robust enhed, som sikrer nøjagtige niveau-, volumen- og flowmålinger. Den er udviklet til de udfordringer, som miljøbranchen står overfor, men den er også velegnet til applikationer i både den kemiske industri og i fødevareindustrien.
Forbedret måle- og gentagelsesnøjagtighed
Den gennemprøvede Process Intelligence-signalbehandlingsteknologi kan skelne ægte ekkoer fra falske ekkoer fra materialet. Det betyder præcise måleværdier samtidig med, at man stadig kan reagere hurtigt på faktiske udsving i materialeniveauet. Enhedens mindre afblændingsafstand giver flere muligheder for applikationer til mindre beholdere, hvor der er behov for at påfylde mest muligt og stadig have en konti-nuerlig og nøjagtig aflæsning af niveauet.
Hurtig og enkel opstart med indbygget brugerinterface
Brugerinterfacet med display og fire knapper eller via SIMATIC PDM giver en nem, hurtig og enkel idriftsætning. Operatøren kan spare tid og vedligeholdelsesomkostninger med det transparente låg på SITRANS Probe LU240: Ved manuelle observationerkan brugeren holde øje med værdierne direkte på transmitteren – uden som tidligere at skulle løfte låget. I forbindelse med de applikationer, som skal bruge data om procestemperatur, viser SITRANS Probe LU240 nu både niveau- og temperaturmålinger. Enheden er også batteri- og solenergivenlig på grund af en lav opstartsstrøm på 3,55 mA og minimum 10,5 volt i drift.
Velegnet til barske miljøer
I krævende applikationer med mulighed for kondens eller smuds, holder transmitterens vedligeholdelsesfrie og aktive overfladeteknologi sensoren ren, og den bliver heller ikke påvirket af vind, regn, sne eller temperaturændringer. Også applikationer i barske miljøer klares, idet transmitteren har tæthedsklasse IP68 og en PVDF-sensor, der er modstandsdygtig overfor korrosion, kemikalier og ekstreme stød.
Ved hjælp af digitalisering kan kritiske data integreres i alle fabrikkens processer, og man kan afdække nye muligheder for at analysere processer og identificere optimeringspotentialer. Ved at forbinde Sitrans Probe LU240 til et kontrolsystem kan operatøren overvåge niveaumålinger inde fra kontrolrummet, ude på anlægget eller eksternt ved at bruge en løsning fra Siemens brede vifte af automations- og fjernstyringsprodukter.
Technology Specialist
Henrik Skibsted
44 77 52 29 / 21 48 11 34