Firmware 4.6 til alle nuværende S7-1200-enheder

I forbindelse med TIA-portalen V18 er der også kommet ny firmware til S7-1200.
Alle de nuværende S7-1200 typenummer 6es721x-1xx40-0xb0 kan opdateres til firmware 4.6. Der er ikke sket de store ændringer i forhold til nye funktioner.
Men til gengæld har alle enhederne nu fået mere brugerlager.
Det er også muligt at udnytte dette lager med andre versioner af TIA-portalen. Det er altså ikke et krav, at TIA-portalen skal opdateres til V18. Dog vil man få en advarsel om, at lagerkapaciteten er overskredet, men lageret kan godt udnyttes.
Denne advarsel kommer ikke, hvis man benytter TIA-portalen V18. Der sker ingen yderligere ændringer med cyklustider samt andre tekniske data.
· CPU 1211 hæves fra 50 kB til 75 kB
· CPU 1212 hæves fra 75 kB til 100 kB
· CPU 1212F hæves fra 100 kB til 150 kB
· CPU 1214 hæves fra 100 kB til 150 kB
· CPU 1214F hæves fra 125 kB til 200 kB
· CPU 1215 hæves fra 125 kB til 200 kB
· CPU 1215F hæves fra 150 kB til 250 kB
· CPU 1217 hæves fra 150 kB til 250 kB
Typenumrene er de samme, men alle nye bestillinger bliver leveret med firmware 4.6. Enhederne er reservedelskompatible med bestående 1xx40-enheder.
Opdateringen af firmwaren kan ske enten via TIA-portalen, den indbyggede webserver, SIMATIC Automation Tool eller via et MMC-kort.