Vidste du, at S7-300 er på vej ind på udløbslisten?

Den ekstremt udbredte SIMATIC PLC S7-300-familie er nu på vej på udløbslisten. Den 1.10.23 bliver hele familien sat på udløbslisten. Det gælder også for ET200M-modulerne.

I dag kan du erstatte de mindste enheder med S7-1200, mens S7-1500 fuldt ud kan erstatte større løsninger. Når det gælder ET200M, anbefaler vi at konvertere til ET200MP, og hvis det er mere procesrelateret, så er løsningen ET200SP HA. Du kan foretage konverteringen af de forskellige konfigurationer via TIA Selection Tool-værktøjet, og her kan du fx importere en given S7-hardwarekonfiguration enten fra den klassiske Step7 eller via TIA-portalen.

Fordele med de nye generationer

En af fordelene ved de nyere modeller er, at de er betydeligt mere kompakte.

 

Generelt

Disse enheder har væsentligt mere diagnose. De er mere kompakte. Den samme software kan benyttes til både S7-1200 samt 1500, og ikke mindst kan de samme blokke benyttes i begge versioner. Mere lager.

S7-1200

De er altid født med PROFINET-interface. Mange forskellige netværksmuligheder ved brug af eksterne netværksmoduler, herunder også PROFIBUS. De er altid født med et antal I/O, herunder både digitale og analoge signaler. De har indbyggede teknologifunktioner til drevkommunikation samt Motion-løsninger. Du kan – alt efter model – altid udvide med yderligere centrale I/O-enheder. Du kan benytte op til 16 PROFINET-enheder via det indbyggede PROFINET-interface. Du kan også vælge enkelte af modellerne med Safety. Security er en indbygget del af 1200-serien. For DC-udgaverne har du mulighed for at benytte PTO – Pulse Train Output – til styring af fx frekvensomformere. Der er op til 6 stk. high-speed countere on-board. OPC UA-serverfunktion er indbygget, men det kræver dog en licens.

S7-1500

Lige fra de enkle standardløsninger og op til de ekstremt kraftige og hurtige PLC-løsninger med en indbygget kommunikationsfacilitet. Med det indbyggede PROFINET-interface har du mulighed for at kommunikere med op til 640 enheder, og hvis der er behov for flere, kan du sætte flere netværksmoduler i. Hvis du har brug for mere komplekse Motion-løsninger, kan den rigtige løsning være en teknologienhed, fx med akser, der benytter interpolation, eller ekstremt hurtige reguleringsstrukturer. Her er den optimale løsning en SIMATIC 1500T-enhed.  


Nu også som en Motion-løsning med de nye S7-1504/1507D CPU’er, der benyttes sammen med SIMOTION S120-modulerne. Motion og PLC i samme enhed; det er da smart – og samtidig er det en fuld feldbus-løsning via PROFINET. For alle 1500-løsningerne gælder, at de har indbygget OPC UA Server og Client-funktion, der kan benyttes samtidigt. 

Signalmoduler for S7-1500

For analogsignalerne er der altid en 16-bits-opdatering – stadigvæk med en kort konverteringstid – og med High Feature-enhederne er der diagnose pr. kanal. Tilslutningsklemmerne sidder altid samme sted. På den måde kan du genbruge mange modultegninger. Ind- og udgange sidder samme sted. I/O kan benyttes både centralt og decentralt via ET200MP, og da selve interfacemodulet benytter PROFINET som kommunikationsprotokol, er responstiden for de enkelte signaler stort set identisk.

 

Der er lavet en FAQ, der viser, hvilke terminer der gælder for udfasningen af de enkelte moduler. Her kan du også se, hvilke moduler der kan leveres i en længere periode.

 

Når disse enheder sættes på udløb, kan du stadigvæk bestille dem i en periode, men med en anden rabat. 

Derfor anbefaler vi, at du tænker de nye løsninger ind som standard i fremtidige systemløsninger.

Kontakt

Hvis du har brug for hjælp til en konvertering eller til, hvilke muligheder der findes, så kan du kontakte vores salgsspecialister.