Den fleksible serie af sikringsholdere til din eltavle

SENTRON 3NP1
Smeltesikringer anvendes stadig i mange applikationer inden for både industri og effektfordeling. Smeltesikringer har nogle fordele i forhold til sikringsløse anlæg, og derfor anvendes der stadig mange sikringer. Der findes flere forskellige typer af sikringsholdere/afbrydere alt efter, hvilken applikation de skal anvendes til.
SENTRON 3NP1 er en serie af sikringsholdere til DIN/NH-sikringer og findes i mange forskellige versioner, der giver mulighed for optimering af dine løsninger. Serien er alene sikringsholdere, altså ikke en sikrings-lastafbryder, hvor der afbrydes med et kontaktsæt, før sikringen gøres spændingsløs, men en holder, hvor sikringen trækkes direkte ud af hovedstrømmen, hvilket betyder, at der ikke kan kobles med belastning. 3NP1-serien fås i en lang række forskellige versioner, og som noget nyt også i andre konfigurationer end 3-polet, fx:
• 1-, 3- og 4-polet
• DIN00 – 3 sikringer, 160 A–630 A
• Med flade terminaler, boksterminaler eller til 60 mm skinnesystem
• Med eller uden sikringsovervågning