Sentron 5SY1- automatsikring til styrestrømkredse

Automatsikringer, der skal bruges efter en switchmode-strømforsyning, skal vælges korrekt

Den nye Sentron 5SY1-automatsikring er udviklet til beskyttelse af  styrestrømkredse og kan bruges både til AC og DC. Den primære  applikation er dog DC-styrestrømkredse, hvor den yder optimal  beskyttelse på op til 60 V DC og samtidig sikrer selektivitet til strøm- forsyningens egen, indbyggede beskyttelse.

Få mere information

Sentron

Netop selektivitet er et af problemerne ved at bruge almindelige automatsikringer i fx 24 V DC-kredse. Almindelige automatsikringer er ofte ikke hurtige nok til at koble ud ved en fejl, hvilket medfører, at det er strømforsyningen, der lukker ned, og man dermed mister forsyningen til alle styrestrømkredsene.

Den nye 5SY1-automatsikring findes med to karakteristikker; F1-karakteristikken er hurtig og beregnet til beskyttelse af brugsgenstande, som ikke har nogen startstrøm af betydning, fx en PLC eller et HMI-panel. F2-karakteristikken har en lidt mere træg udkobling, hvilket gør den brugbar til belastninger med en startstrøm, som fx en DC-motor eller en ventil. Begge typer fås i størrelserne fra 0,5 A til 16 A i standardspring.

Alle modeller er 18 mm i bredden og har en 1-polet afbryder med påbygget hjælpekontakt for op til 230 V AC og altså samtidig 24 V DC på hovedkontakten på trods af det kompakte design.

 

Til nem montering findes sløjfeskinner, både en 1-polet til hovedstrømmen og også små skinner til at sløjfe det fælles signal til hjælpekontakterne, enten som forsyning eller en serieforbindelse af alle hjælpekontakter til at generere ét fælles signal.

Tilmeld dig vores fagspecifikke nyhedsbreve og kundemagasinet