Web Client
I den nye SIMATIC WinCC Unified version (V17) understøttes fleksible remote adgange til visualiseringer med HMI Unified Comfort-paneler. Op til 3 klienter kan få adgang til visualiseringen på samme tid - direkte via HTML5-kompatible webbrowser uden at skulle installere ekstra applikationer og programmer. Det gør, at man nu kan betjene andre billeder, uafhængig af det der vises i front af maskinen. Maskiner kan også køre via virksomhedens intranet, og dermed bliver arbejdsgangene mere effektive i store produktionsanlæg.
Runtime Collaboration
Medarbejdere inden for mange produktionsområder har den udfordring, at de skal holde øje med adskillige maskiner og processer på en gang. Med Collaboration-optionen i SIMATIC WinCC Unified kan man implementere koncepter for visualisering på tværs af maskiner eller overvåge produktionslinjer meget mere effektivt. Udviklingsprocessen er direkte koblet til et eksisterende billede af en anden WinCC-arbejdsplads, uanset om det er et HMI Unified Comfort-panel eller et PC-baseret system. Afhængig af driftskonceptet og navigationsimplementeringen byder SIMATIC WinCC Unified V17 på flere muligheder, som forbedrer fleksibiliteten og sætter brugerne i stand til at vise visualiseringen på en anden arbejdsplads og integrere detaljerede billeder i deres visualiseringer ved hjælp af billedvinduer.
Derfor kan man integrere vigtig information fra upstream- og downstream-maskiner i den lokale drift, eller man kan indarbejde visualiseringer på de enkelte maskiner til et samlet overblik over hele produktionslinjen. Det sparer tid til konfigureringen, fordi man bruger de eksisterende billeder på andre maskiner. Collaboration-funktionaliteten forøger også værdien under driften betragteligt. Driftsoperatørerne skal ikke hele tiden logge ind, for deres brugerrettigheder er prædefineret i standardroller. Det gør det lettere at arbejde med forskellige driftskontrolenheder, gør unødig trafik overflødig, reducerer fejl fra operatørens side, og på den måde bliver produktiviteten forbedret på hele produktionslinjen eller fabrikken.
View of Things
Når det kommer til visning og analyse af data fra en SIMATIC S7-1500 controller, så gør den integrerede webserver i CPU’en, at brugerne kan afvikle billeder, der er genereret i TIA-portalen som webapplikationer. De billeder, der er lavet specielt til en særlig kundeapplikation kan let kombineres i grafisk form ved hjælp af View of Things uden særlige programmeringskrav. Brugerne laver de billeder, de har brug for til controlleren i TIA-portalen med de elementer, der er understøttet til CPU’en, fx SVG-grafik og input/output-felter. Man bruger det samme billedredigeringsværktøj til denne proces, som bruges til Unified panel og PC-systemet. For at få visualiseringen i browseren vist på en mobil enhed skal brugeren koble op til controlleren via en sikker kommunikationsforbindelse og bruge de webbilleder, der er lavet ved hjælp af View of Things, til at overvåge og kontrollere de vigtigste parametre på en enhed. Derefter kan servicemedarbejderen tilpasse controller-parametrene via en remote adgang, fx i tilfælde af at det ikke fungerer ordentligt.
Bruges i visse situationer, hvor man ikke har hverken panel eller PC- system lige ved hånden. Det kunne fx være ved en pumpestation hvor der er meget trangt og ikke plads til et HMI-interface. Her er det måske også kun nødvendigt at have sporadisk overvågning, hvis man ønsker at aflæse en timetæller eller ændre en setting.
Audit
En anden WinCC Unified-funktion gør det lettere at spore brugerhandlinger til brug for kvalitetssikring og dokumentation, når procesværdierne ændrer sig. WinCC Unified Audit lægger de data, der er relevante i forbindelse med en audit trail, i en beskyttet log og dokumenterer det i en rapport, hvis der er behov for det.
Sikre forbindelser
Når man genererer platformsneutrale visualiseringsløsninger, der er fleksible til behovene i de forskellige applikationer eller brugernes behov, er det vigtigt at beskytte både de interne interfaces og adgangen til fabriksvisualiseringen. SIMATIC WinCC Unified arbejder hele tiden med sikker kommunikation i form af certifikater, når controllerne forbindes, og samspillet mellem mange Unified-arbejdspladser, men også til remote adgang til visualiseringen fra browsere.
Man kan også konfigurere brugerrettigheder individuelt baseret på roller og grupper – fra den simple observation og tilgang på individuelle maskiner til fuld rettighed på hele fabrikken. Man kan også importere nuværende Windows-brugere og -grupper, når man integrerer brugerstyringssystemet på en central IT-løsning.
Highlights
WinCC Unified Client til fleksibel remote adgang til HMI Unified Comfort-paneler og WinCC Unified PC-arbejdspladser fra webbrowsere – uden ekstra apps eller plug-ins
WinCC Unified Collaboration til at integrere billeder fra et andet panel eller fra WinCC Unified-arbejdspladser direkte med henblik på at designe distribuerede konfigurationer
View of Things til enkel opbygning af webbilleder til SIMATIC S7-1500 webserveren i TIA-portalen
Sikre forbindelser, brug af certifikater og individuel konfigurerbar brugerstyring

Nyheder i WinCC Unified V17
Vi præsenterer de vigtigste nyheder og kommer bl.a. ind på:
- Web Client - den fleksible remote browser-adgang, der sikrer at flere brugere kan arbejde samtidig på det enkelte panel uden brug af ekstra apps eller plug-ins.
- View of Things, brug Unified til enkel opbygning af aktivt brugerinterface til web-server i SIMATIC S7-1500.
- Optimeret engineering workflow, der er blevet hurtigere og mere intuitivt.
- User Management Control (UMC), der giver nye muligheder med central brugeradministration.