SIMATIC Software som ’subscription’ er nu blevet en mulighed
Subscription betyder, at man ikke ejer softwaren, men at man lejer den. I første omgang på årsbasis. Det vil senere blive muligt at leje den pr. gang samt på månedsbasis.
I første omgang fungerer det, som vi kender det fra SIMATIC-kontrakterne. Det betyder også, at tidsperioden for licenserne automatisk starter den dag, pakken bliver bestilt. Counteren for den enkelte licens viser altså, hvor lang tid der er tilbage.
Licensen er ’floating’, hvilket betyder, at den kan flyttes mellem forskellige enheder – enten via netværket eller via et USB-stik. Da selve funktionen virker som en kontrakt, bliver denne ’subscription’ automatisk forlænget efter et år. Hvis den skal opsiges, skal dette ske senest tre måneder før udløb.
Løbende opdatering
En af fordelene er, at softwaren løbende bliver automatisk opdateret. Der skal altså ikke tegnes et eSUS for disse pakker og versioner. En V17-licens dækker automatisk for alle tidligere versioner, så hvis man ønsker at benytte tidligere versioner, er det også muligt. Tidligere versioner kan hentes via Siemens Industry Online Support her www.siemens.com/sios.
Senere bliver det muligt at bestille softwaren som en cloudbaseret løsning. Her bliver det muligt at bestille softwaren pr. gang eller på månedsbasis.
Der er fire forskellige pakker at vælge mellem
Basic:
- Step7 Basic
- WinCC Basic
- Safety Basic
Denne pakke har fuld funktion for alle programmer i forhold til S7-1200 samt Basic Line-panelerne. Online-funktionerne fungerer som normalt via de indbyggede netværksløsninger.
Bestillingsnummer: 6es7823-1se10-0yn5
Pris: 1.600,- DKK
Engineering:
- Step7 Professional
- WinCC Advanced
- Safety Advanced
- MultiUser engineering
Denne pakke er for alle, der har brug for en fuld engineeringpakke i TIA-portalen – både når det gælder PLC-løsningen, WinCC og op til Advanced samt WinCC Unified. Og når der er behov for en Safety-løsning, er det også muligt.
Bestillingsnummer: 6es7823-1se20-0yn5
Pris: 16.000,- DKK
Simulation:
- Den fulde engineeringpakke – og nu udvidet med:
- PLCSIM Advanced
- Test Suite
Der kan jo være løsninger og projekter, som kræver, at man simulerer det komplette automationsprojekt inden idriftsættelsen. Her kan en løsning være at benytte PLCSIM Advanced. Når man er færdig med sin programmering, er der mulighed for at sætte forskellige testrutiner op via optionen Test Suite.
Bestillingsnummer: 6es7823-1se30-0yn5
Pris: 28.800,- DKK
”The Full Monty” – den komplette pakke:
- Engineeringpakken samt simuleringspakken
- SiVArc
- Energy Suite
Herved kan HMI-projekter autogenereres.
Bestillingsnummer: 6es7823-1se40-0yn5
Pris: 44.000,- DKK
PLCSIM Advanced
Det er nu også muligt at bestille en PLCSIM Advanced som en ’subscription’, der vil kunne benyttes i 365 dage.
Bestillingsnummer: 6es7823-1fe00-0yn5
Pris: 9.850,- DKK.