Udnyt allerede nu de fordele, du vil få fremover

Udløbsfase for ET 200S og S7-300 er påbegyndt
Teknologien i vores mangeårige succeser ET 200S og S7-300 er efterhånden ved at være overhalet af nyere udstyr med mere effektiv teknologi. Hvis du stadig bruger ET 200S og S7-300 til nye anlæg, må du forvente, at timeglasset rinder ud for dem, og at du snarest skal overveje at skifte til nyere og mere moderne udstyr.
Når Siemens beslutter at indstille produktionen af et Simatic-produkt eller en -produktserie, vil der ofte være en overgangsperiode på 10 år, inden leveringen indstilles.
Første fase er, at produktet flyttes over på reservedelslisten, og at prisen stiger. Efter en årrække vil det ikke længere være muligt at bestille modulerne som nye. I stedet vil der i endnu nogle år kunne leveres et ombytningsmodul.
Det skal forstås på den måde, at hvis du bestiller et modul, vil du oftest modtage et brugt, renoveret modul med fabriksgaranti, hvorefter du skal returnere det defekte modul.