Hver september mødes nogle af de skarpeste unge hoveder inden for ingeniørvidenskaben og megatronik i Berlin. De kommer fra byer over alt i, og uden for, Europa for at påbegynde et tre et halvt års program, som skal kickstarte deres karriere i to af de mest innovative industrier.
’Europæere i Siemens’-programmet har to retninger: Elektrisk/Elektronikingeniør og Megatronik, og det har base i Berlin, Tyskland, med en blanding af både teoretisk og praktisk træning samt udstationering i Storbritannien. Elektrisk/Elektronikingeniør-retninger forbereder studerende på en karriere inden for energitransmission og –distribution, installation og vedligehold af komplekse produktionslinjer eller i infrastrukturprojekter, mens megatronik er rettet mod anlægsautomatisering, installation, idriftsætning og vedligeholdning.
Programmet er meget intenst: mange studerende begynder med et intensivt lynkursus i tysk, før de bevæger sig videre til det praktiske forløb og teoriundervisningen. At gå i dybden med design, byggeri og programmering er noget af det, man kan se frem til på kurset, men det har også den yderligere fordel, at man lærer noget, mens man bor i en af Europas mest pulserende byer. New York er muligvis ”byen, der aldrig sover”, men man kan hævde, at Berlin efterhånden har større krav på den titel med et natteliv, der er i gang 24/7, og som er kendt for at være både tolerant og bekymringsfrit samt fester, der kan strække sig over en hel weekend. Efter de har fuldført programmet, vender de fleste studerende tilbage til deres hjemland og begynder at arbejde for Siemens med idriftsætning, læring under vejledning fra en mentor og ofte med rejser vidt omkring.
Så hvordan er programmet i virkeligheden? Og hvordan ser fremtiden ud for dets dimmitender? Vi har snakket med studerende fra årgang ’16, ’17 og ’20 omkring kulturchok, grøn energi og DJ-jobs i weekenderne.
- Agostino Trotta, 23
o Fra: Napoli, Italien
o Årgang: 2017
o Nuværende job: Technical Service Engineer i Milano, Italien
Technical Service Engineer yder teknisk støtte til organisationens kunder. Dette involverer ofte besøg ude hos kunden for at løse tekniske problemer med produkterne, undersøge om det skal repareres eller erstattes og sikre sig, at de forskellige tjenester fungerer gnidningsfrit.
Har du altid været interesseret i elektronik?
Ja, jeg var et nysgerrigt barn, som altid skulle åbne ting, se hvad der var indeni, og hvordan tingene fungerede. Mine onkler lærte mig at bygge en computer fra bunden af. Mine venner var ude og betale for nye computere, men jeg har gjort det selv, siden jeg var 11 eller 12 år gammel. Min far begyndte at indse, ”Åh, okay, måske er drengen interesseret i det.”
Du dimitterede for nylig fra programmet; hvad laver du så nu?
Lige nu er jeg tekniker i Milano. Jeg holder allerede øje med, lytter til og studerer, hvad mine ledere gør; nogle af mine kollegaer har 40 års erfaring. Jeg er ikke klar til at gøre noget alene endnu, men jeg ville elske at gøre det – og at gøre det så godt som dem.
Får du lov til at rejse med dit arbejde?
Jeg rejser ofte til Rom, Frankfurt samt Grækenland, Spanien og Cypern – jeg elsker det. Jeg kan ikke lide at sidde det samme sted hele dagen lang. Jeg kan bedst lide at være på farten og møde nye mennesker.
Hvad er dine ambitioner?
Jeg vil gerne have mere tekniker-erfaring og så om 10 år have en lederstilling. Jeg vil gerne have en stilling højt i systemet – mange betydningsfylde personer hér er startet fra bunden af som teknikere.
Nød du at bo i Berlin som led i programmet?
Jeg elskede det. Det er en by, hvor det umulige sker – det er nærmest et magisk sted. At bo i Berlin ændrede min måde at tænke på. Jeg nød at udforske historiske seværdigheder, koncerter og fordi jeg også er DJ, elskede jeg virkelig at opleve klubberne. Det er stedet for techno!
Fandt du nogle venner undervejs?
Ja, jeg fandt nogle af mine bedste venner. De bor alle sammen i Madrid, så jeg savner dem virkelig lige nu. Jeg har rejst med dem, jeg har været overalt med dem – over hele Tyskland og Europa. De lærte mig også at tale spansk.
Hvilket område inden for Tech, er du mest spændt omkring lige nu?
Automatisering: i fremtiden kommer vi til at gøre mindre selv, og teknologien kommer til at gøre mere. Det er fantastisk, at vi kommer til at kunne rejse rundt med biler uden at skulle køre dem. Der er risici, men det er risici, som vi er nødt til at tage. Hvis alle er for bange for automatiseringen, så vil den aldrig nå sit fulde potentiale.
- Amr Aboalala, 24
o Fra: Kairo, Egypten
o Årgang: 2020
o Nuværende job: Studerende i ’Europæere i Siemens’-programmet, Berlin, Tyskland
Har du altid gerne villet være ingeniør?
Da jeg var barn, ville jeg gerne være pilot og rejse over hele verden. Men jeg har altid været god til matematik og fysik og til at løse problemer hurtigt. Jeg kommer fra den baggrund – min far er maskiningeniør, og min mor er matematiklærer. Jeg kan godt lide at kunne forstå og forklare svære emner for andre, så jeg vil gerne kombinere undervisning med ingeniørarbejdet. Jeg vil gerne være en virkelig dygtig ingeniør – og én, som er leder.
Hvad blev du tiltrukket af ved programmet?
Over 70 % af programmet er praktisk – det er én af de ting, der tiltrak mig. På universitetet var det svært at overføre det, vi lærte til praksis, fordi maskinerne i vores laboratorier var så gamle – nogle af dem var 40 eller 50 år gamle.
Hvilket ingeniør-område synes du er mest spændende?
Vedvarende energi: verdens ledere er nødt til at tænke seriøst over at ændre energikilder fra brændstof til vedvarende energikilder, såsom sol eller vind. Tyskland er det førende land på det felt.
Hvordan er de andre deltagere i programmet?
Det er meget internationalt. Der er folk fra Algeriet, Sydafrika, Island, Holland, Italien, Tyrkiet… Jeg har mødt så mange mennesker fra forskellige lande, så man lærer meget om andre kulturer.
Hvad kan du godt lide at lave, når du ikke studerer?
Jeg går ture, går i træningscenteret, svømmer, spiller squash, ser film og læser om teknologi. Jeg har også været på ture med folk fra programmet. Vi har været ude og klatre, udforsket parker i Berlin og været på en bådtur på floden.
- Kim Morgan, 23
o Fra: West Kirby, Storbritannien
o Årgang: 2016
o Nuværende job: Software Engineer i Graz, Østrig
Software Engineers designer og bygger fundamentet for al computersoftware og programmerer de vigtige detaljer, som gør, at styresystemerne kører gnidningsfrit.
Du færdiggjorde programmet sidste år – hvad har du lavet siden?
Lige nu bor jeg i Graz. Jeg er softwareingeniør, så jeg arbejder med programmeringsopgaver, laver dele og afprøver dem i en simulation. Jeg har ikke været ude i felten endnu, men idriftsættelse og vedligehold af projekter er en stor del af, hvad jeg laver. Èt af mine næste projekter er at arbejde på en kabellinje, som er i gang med at blive bygget i en lufthavn i Moskva.
Har du altid været interesseret i ingeniørarbejde og megatronik?
Ja, jeg kan godt lide at gøre det beskidte arbejde og finde ud af, hvordan tingene fungerer. Det faldt mig aldrig ind, at jeg ikke kunne blive ingeniør – jeg gik på en pigeskole, hvor vi blev opfordret til at gøre, hvad end vi ville, så jeg tænkte aldrig på dette som en industri, der passede mere til ét køn end det andet.
Hvorfor ansøgte du om at komme med i ’Europæere i Siemens’-programmet?
Det indeholdt mange af de ting, jeg var interesseret i: megatronik selvfølgelig, men også at det var i udlandet, og man lærte et nyt sprog.
Hvad lærte det dig?
Vi lærer teorien, deltager i workshops og så overfører vi det hele til praksis på fabrikken. Vi arbejder også på projekter. Vores årgang designede, byggede og programmerede en gigant af en kaffemaskine. Den var enorm! Det blev lidt en stående joke, hvor folk sagde, ”Åh, det her er europæerne, der lavede den der kaffemaskine.”
Følte du, at der var stor progression i løbet af de tre et halvt år?
Ja, hvert år tog vi et nyt skridt, indtil vi var mere selvstændige. Vi startede med det helt basale inden for metal- og ledningsarbejde; så gik vi videre til at designe delene af en kompressionsmaskine, og så hele tingen; trække ledninger og bygge den. Vi gik videre til programmering i løbet af tredje år.
Fandt du nye venner, mens du var der?
Altså, vi boede alle sammen i lejligheder i den samme bygning i Berlin, så du kan næsten forestille dig det sociale liv. Jeg mødte min kæreste der, hvilket også er grunden til, at jeg endte her i Østrig. Jeg har en del gode venner, som jeg stadig er i kontakt med.
Hvad er dine ambitioner nu?
Jeg vil gerne nå et højere niveau af programmering. Jeg er vant til det niveau, vi bruger på kabler i miner, men det jeg sigter mod, er meget mere specifikt. Det er proceskontrol, så ting skal være helt præcise, ellers ender det med, at du ikke kan sælge bilen, fordi malingen har den forkerte farve. Den slags ting. Den type systemer kræver en meget større indsats at programmere, så jeg glæder mig til at lære det.
- Kelly Moorosi, 20
o Fra: Johannesborg, Sydafrika
o Årgang: 2020
o Nuværende job: Studerende i ’Europæere i Siemens’-programmet, Berlin, Tyskland
Hvad synes du om programmet indtil videre?
Jeg elsker det. Jeg troede, det ville være svært at lære tysk, men alting er ved at falde på plads.
Programmet involverer et praktikophold i ens hjemland; hvordan er energi- og ingeniørlandskabet i Sydafrika?
Landet har brug for, at flere unge mennesker uddanner sig til at blive ingeniører; lige nu er der ikke nok. Der er også store problemer med strømsvigt, så stærkstrømsingeniørarbejde, energi og systemer vil hjælpe med at sikre mere pålidelig energi, der kan bruges til at skabe produkter og tjenester til landet.
Hvad håber du at få ud af programmet? Og hvad håber du at opnå efterfølgende?
Jeg tror, det vil lære mig om samarbejde, hvordan man behandler alle ens, og hvordan man anvender ting både mekanisk, fysisk og følelsesmæssigt. Jeg vil gerne arbejde på et projekt inden for landbrug, vand og energifelter, men indtil da vil jeg lære og undersøge, hvad andre ingeniører laver og opnår inden for de felter. Jeg er stadig ved at beslutte mig for, hvad jeg gerne vil specialisere mig inden for.
Tror du, det er vigtigt for virksomheder at have ansatte fra hele verden?
Ja, når vi finder sammen, lærer vi mere – uanset om det er sprog eller om forskellige kulturer, så gør det os stærkere, når vi sætter folk sammen fra forskellige lande.
Hvordan er dit hjem for dig?
Jeg er opvokset i et township, der var kendt for dårlige ting. Og der er en høj rate af teenage-graviditeter i Sydafrika, så mine forældre holdt mig fokuseret ved at hjælpe mig med at sætte mål. På det tidspunkt ville jeg gerne være som de andre teenagere, fordi det så sejt ud.
Hvad kan du lide at lave, når du ikke studerer?
Høvdingebold, træning i fitnesscenteret, trampolinspring og rulleskøjteløb. Derhjemme arbejdede jeg på en kampagne, der forsøger at sikre biblioteker på alle skoler. Vi indsamlede penge og fik organisationer, såsom Undervisningsministeriet, til at donere penge, så alle skoler kan have et bibliotek og en bibliotekar.
Har du et råd til andre, der starter på programmet?
Bare vær dig selv, men lyt til andre. Tag risici og lyt til råd fra andre steder. Jeg tror, vi taler for meget – vi er nødt til at lytte mere.
