Artikel udgivet d. 12. september 2019
Siemens direktør om klimamål på 70 pct: "Det er meget få steder, der ikke kan anvises en teknologisk løsning"
Under de intense regeringsforhandlinger i juni blev de fire partier enige om, at Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 70 pct. frem mod 2030.
Det er et ambitiøst mål, men reduktionen er ikke umulig, hvis der hurtigt bliver investeret i de rette teknologiske løsninger. Det mener Claus Møller, der er direktør i Siemens.
Danmark skal udlede 70 pct. mindre CO2 i 2030, end vi gjorde i 1990. Det betyder, at udledningen skal falde med omkring 27 mio. tons på godt 10 år, viser tal fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Den nye regerings klimamål er blevet kaldt historisk, vildt og ambitiøst.
"27 mio. tons er et rigtig stort tal," konkluderer Claus Møller afdæmpet. Han er adm. direktør i Siemens i Danmark.
Men han er ikke klar til at kalde planen for uopnåelig. Hvis reduktionen skal føres ud i livet, kræver det, at politikerne handler hurtigt og modigt. Der skal investeres massivt i teknologi, men på den lange bane kan de mange mia., der skal postes i den grønne omstilling, forhåbentligt skabe øget eksport for danske virksomheder, der vil være førende i de klimavenlige løsninger.
"Vi skal voldsomt hurtigt i gang. Og det er nu, det politiske mod skal vise sig. For hvis politikerne er villige til at investere, så er det faktisk meget få steder, der ikke kan anvises en teknologisk løsning. Vejen er tegnet op, og vi kan gøre det, men omstillingen kommer med en pris," siger Claus Møller.
Start med varmeforsyningen
En række sektorer i Danmark står over for større udfordringer end andre. I transportsektoren er CO2-udledningen steget siden 1990. Og i fjernvarmesektoren udgør fossile brændsler næsten 40 pct. af produktionen. Derfor er vores varmeforsyning et godt sted at starte, mener Claus Møller.
"Vi har i dag et fantastisk fjernvarmesystem, som mange lande misunder os. Forsyningen er dog stadigvæk i høj grad baseret på kul og naturgas, og kun to pct. stammer fra vedvarende energikilder. Her kan implementering af elektriske varmepumper virkelig gøre en stor forskel. Og da infrastrukturen allerede findes, er fjernvarmesektoren et godt sted at starte," forklarer han.
Omstillingen fra fossile brændsler til eldrevne varmepumper i fjernvarmesektoren vil reducere den årlige CO2-udledning med 2,6 mio. ton, viser beregninger fra Siemens.
"Da varmepumper kan konvertere energien fra eksempelvis vindmøller til varme, kan den vedvarende energi udnyttes bedre. Vi bliver mere uafhængige af, hvornår vinden blæser, fordi varmen lagres i fjernvarmesystemet. Det er oplagt," siger Claus Møller, der tilføjer, at politikerne har styrket fokus på varmesektoren og sidste år fjernede tilskuddet til de gasfyrede værker.
Transportsektoren skal elektrificeres
Historisk set har Danmark været et foregangsland, når det kommer til udviklingen af vindmøller og udnyttelse af energien. Og den grønne energi fra vinden kan også bruges i transportsektoren. Dels ved elektrificering af bl.a. biler og busser, som i stigende grad indtager de danske veje. Men også brint er et muligt drivmiddel, der kan erstatte benzin og diesel.
"Via elektrolyse kan vi udnytte vindmøllestrøm til at fremstille brint eller andre kemiske råmaterialer såsom metanol. Disse gasser kan anvendes i stedet for naturgas i opvarmningen eller benzin i køretøjer eller skibe. Sammen med batterier, er det de veje, transportsektoren kan gå. Og udviklingen går hurtigt, så jeg er sikker på, CO2-udledningen fra transporten vil falde i fremtiden. Det skal løse sig," siger Claus Møller.
Også den tunge lastbiltrafik kan gøres mere klimavenlig. I Sverige tester Siemens i øjeblikket elektriske lastbiler, der under kørsel på motorvejs får strøm fra køreledninger – et demonstrationsprojekt, der er under stor, international bevågenhed.
Danmark kan blive et produktionsland af grønt brændstof
En række helt nye teknologier og projekter skal i spil, hvis CO2-reduktionen på 70 pct. skal indfries.
"Carbon capture-teknologien er et hot topic, og den kan redde meget, fordi der er tale om decideret negativ CO2-udledning, hvis vi formår at genbruge den indfangede CO2. I en del brancher er CO2-udledning uundgåeligt, fx i affaldssektoren, hvor vi brænder affaldet og udnytter energien. I mange andre lande deponerer man blot affaldet, og det giver bare fremtidige generationer flere problemer. Så vi skal blive ved med at brænde affaldet af herhjemme, men hvis vi kan indfange den udledte CO2 og genanvende den, vil det gøre en stor forskel," siger Siemens' direktør, der samtidig påpeger, at carbon capture-teknologien kræver store satsninger.
Amager Ressourcecenter, der ejer forbrændingsanlægget Amager Bakke i København, arbejder aktivt på at få opført et carbon capture-anlæg inden for de næste fem år, der kan rense røgen for minimum 160.000 tons CO2.
Claus Møller fremhæver også visionen om en vindenergi-hub i Nordsøen som et projekt, der kan få afgørende betydning for Danmark. Det internationale konsortium North Sea Wind Power Hub har undersøgt mulighederne for at etablere såkaldte energiøer med havvindmøller mellem Danmark og Storbritannien. Konklusionen er, at det er teknisk muligt.
"Mens Norge fik oliefelterne i Nordsøen, så fik Danmark de bedste vindområder. Den mængde vindenergi, vi kan høste i Nordsøen, er langt over Danmarks forbrug. Faktisk kan hele Europa potentielt forsynes. Så vi kommer ikke til at mangle energi, hvis vi formår at konvertere energien, så den kan gemmes til vindstille perioder," siger han og uddyber:
Vi har med enorme mængder vindmøllestrøm at gøre, og skal lagringen ske over mere end et par dage, er batterier ikke den bedst egnede løsning. Her er vi nødt til at konvertere den til gasser som for eksempel brint eller metan, der beholder sin energiClaus Møller, administrerende direktør i Siemens A/S
"Vi kender alle, hvordan batteriet på vores telefon aflades over tid, selv hvis man ikke bruger telefonen aktivt. Omvendt forbliver benzinniveauet i tanken på din bil det samme, når den holder stille – uanset om der går en uge eller flere måneder. Det samme princip gør sig gældende for lagring af vindmøllestrøm. "Vi har med enorme mængder vindmøllestrøm at gøre, og skal lagringen ske over mere end et par dage, er batterier ikke den bedst egnede løsning. Her er vi nødt til at konvertere den til gasser som for eksempel brint eller metan, der beholder sin energi." Danmark kan igen blive et produktionsland."
Energirenovering af bygninger må ikke overses
Varmepumper, brintbiler og carbon capture-teknologi er løsninger, der vil nedsætte CO2-udledningen betydeligt. Men noget så jordnært som energirenovering af bygninger er en lavthængende frugt, der ikke må overses i CO2-regnskabet.
"Energiforbruget stiger faktisk i Danmark, og vi skal derfor blive mere energieffektive. Det tager kun et par år at energirenovere en stor bygningsmasse, der kan reducere energiforbruget med helt op til 40 pct. Det er et område, hvor man i Danmark gør for lidt, selvom energirenovering er et af de billigste tiltag, der er i den grønne omstilling," siger Claus Møller, der tilføjer, at der er god økonomi i energirenovering, da de sparede energikroner kan betale for hele udgiften til renoveringen.
Det er altså på en lang række områder, der skal sættes ind, hvis en 70 pct. CO2-reduktion inden 2030 skal nås. Oveni kommer omkostningerne til forstærkning af elnettet, som Dansk Energi også har peget på. Og Claus Møller kan godt forstå, hvis mange ser tvivlende på realiseringen af ambitionen.
"Der var også mange, der ikke troede på, at vindmøller eller solceller ville blive et så stort aktiv i energiforsyningen. Og se, hvor vi er i dag med en milliardindustri, som vi selv har bygget op fra bunden. Nu skal der ske en investering i de nye teknologier, der kan bringe Danmark skridtet videre og inspirere resten af verden på klima- og energiområdet. Jeg ser egentlig meget positivt på fremtiden," siger han.
