Artikel udgivet d. 24. juni 2019
Teknologien er på vej: Udskældt CO2 kan omdannes til brændstof og plastik
Det er ikke nok at nedbringe udledningen af CO2, hvis Danmark – og resten af verden – skal nå de ambitiøse mål på klimaområdet, mener ekspert.
Negativ udledning er vejen frem, og her er lagring og genanvendelse af CO2'en til f.eks. brændstof helt afgørende. Amager Ressourcecenter kigger på en løsning, hvor CO2'en fjernes fra røgen fra forbrændingsanlægget Amager Bakke.
I 2018 slog udledningen af CO2 rekord. På verdensplan blev der udledt 33 gigaton til atmosfæren, viser tal fra Det Internationale Energiagentur. Det er en stigning på 1,7 pct. FN's Klimapanel, IPCC, har gentagne gange, senest i en rapport fra oktober 2018, fastslået, at der skal styr på udledningen af CO2, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader og undgå uoprettelig skade på vores jordklode.
"Mange tror, at hvis vi holder op med at bruge olie, gas og kul, er vi reddet. Men det er forkert. FN's Klimapanel fokuserer på, at hvis vi skal opretholde det klima, vi har i dag, skal vi til at rense atmosfæren for den CO2, vi har udledt i årtier. Vi er nødt til at lave det, der hedder negativ udledning. Og en af de måder, man kan gøre det, er ved at fjerne CO2'en fra røgen fra forbrændingsanlæg," forklarer Philip Fosbøl, som er lektor ved Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet. Han har forsket i CO2-indfangning, såkaldt carbon capture-teknologi, de seneste 15 år.
Teknologien blev modnet i 1990'erne og 2000'erne i den fossile industri med tanke på at fjerne CO2 fra kulfyrede og gasfyrede kraftværker. Da de politiske vinde skiftede, og fokus flyttede sig fra brug af fossile brændsler til udvikling af vedvarende energikilder, røg teknologien i glemmebogen. Men carbon capture behøver slet ikke være relateret til de fossile brændsler, forklarer Philip Fosbøl.
"Det går ikke, man forlænger den fossile agenda. Carbon capture-teknologien kan bruges i mange andre brancher," siger han.
CO2 kan blive til grøn brændstof og plastik
"Princippet bag carbon capture-teknologi er, at man vasker røgen, således at man fjerner CO2'en fra den, inden den forlader skorstenen. Derefter vil CO2'en kunne lagres eller bruges til en proces til fremstilling," forklarer Knud Brandelev, salgschef i Siemens Danmark.
Tidligere har der kun været fokus på, at den indfangede CO2 blev lagret dybt i jorden eller i Nordsøen, eller endda brugt til at øge udvindingsgraden på oliefelterne ved at hælde CO2'en tilbage i jorden.
"Man kan indfange CO2 – den teknologi er udviklet. Men i stedet for at lagre den i depoter, kigger vi i Siemens med store forhåbninger på at konvertere CO2'en, så den kan genanvendes i transporten eller industrien. Ved hjælp af elektrolyse kan vi nemlig fremstille brint ud fra strøm – og her taler vi selvfølgelig om grøn strøm. CO2 og brint er grundlæggende byggestenene til en række kulbrinter, som vi i dag hiver op fra undergrunden i form af olie og gas, og dermed er det muligt at fremstille et syntetisk råstof, der kan bruges i plastindustrien eller som brændstof," siger han.
Teknologien med at udvinde CO2 fra røggas har været testet på Staudinger kulkraftværk i Tyskland. På det tidspunkt var formålet alene at få CO2'en væk fra atmosfæren. Men en stor del af den indfangede CO2 kan faktisk genanvendes og dermed blive en ressource og et vigtigt skridt i den grønne omstilling.
Den simpleste proces i videreudnyttelse af CO2 er at lave metanol. Man kunne tilsætte 10 pct. metanol til al benzin og dermed erstatte den mængde olie, vi henter op fra undergrunden.Knud Brandelev, salgschef i Siemens Danmark
"Den simpleste proces i videreudnyttelse af CO2 er at lave metanol. Man kunne tilsætte 10 pct. metanol til al benzin og dermed erstatte den mængde olie, vi henter op fra undergrunden. For selvom vi arbejder på at skifte til elbiler, er det ikke noget, der sker i morgen. Det er også muligt at lave syntetisk naturgas, som vi kan bruge i det danske naturgasnet i stedet for at købe gassen af Rusland," forklarer Knud Brandelev.
Han mener, at to til tre år er en realistisk tidshorisont, hvis Siemens skulle påbegynde opførelsen af et fuldskala-anlæg for såkaldt carbon capture and utilization i morgen.
"Fra den dag en kunde skriver under, vil der gå et par år med at bygge værket, sætte det i drift og trimme det. Teknologien er udviklet, og vi har løst de teoretiske udfordringer. Så nu skal det testes i stor skala," siger Knud Brandelev.
Afbrænding af affald kan føre til negativ udledning
Amager Bakke i København udleder årligt 480.000 tons CO2, hvoraf 160.000 tons er såkaldt fossil CO2, der stammer fra afbrænding af plastik. Selvom der er fokus på at nedbringe mængden af affald og sortere affaldet for plastik, er energiudnyttelse af det affald, der ikke kan genanvendes, en nødvendighed. Alternativet er at deponere affaldet, hvilket på sigt vil medføre en væsentlig udledning af den uønskede klimagas metan. I den proces, der videreudnytter affaldet til produktion af el og varme, udledes der CO2.
Men Amager Ressourcecenter, der ejer Amager Bakke, arbejder aktivt på at få opført et anlæg inden for de næste fem år, der kan rense røgen for minimum 160.000 tons CO2. Dermed vil forbrændingsanlægget bidrage markant til nedbringelsen af CO2-udledningen i hovedstadsområdet.
Trods alle tiltag i den grønne omstilling, vil der blive ved med at være affald, og derfor leder vi efter løsninger, der kan få vores CO2-udledning ned.Peter Blinksbjerg, kemiingeniør og kvalitetschef hos Amager Ressourcecenter
"Vi ser i øjeblikket på mulighederne for at indfange vores CO2. Vi vil gerne være med til at tage ansvar for at nedbringe udledningen, og Københavns Kommune har et specifikt mål om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Trods alle tiltag i den grønne omstilling, vil der blive ved med at være affald, og derfor leder vi efter løsninger, der kan få vores CO2-udledning ned," siger Peter Blinksbjerg, der er kemiingeniør og kvalitetschef hos Amager Ressourcecenter.
Amager Ressourcecenter har i samarbejde med Københavns Kommune, der sammen med fire andre kommuner ejer Amager Ressourcecenter, undersøgt mulighederne for i første omgang at fange CO2'en og senere kunne genanvende den. Konklusionen er, at det er muligt – både teknologisk og økonomisk. Energien til at drive carbon capture-anlægget skal eksempelvis tages fra Amager Bakkes egen produktion.
"På kort sigt skal CO2'en sælges og lagres. Vi taler om så store mængder CO2, at det de første år ikke vil være realistisk at genanvende det. For vi skal i gang med det samme. På den lidt længere bane er det bestemt en mulighed, at vores CO2 f.eks. kan bruges til bæredygtigt brændstof," siger Peter Blinksbjerg, og tilføjer, at han netop nu er i dialog med en mulig aftager af CO2'en i Oslo.
Den endelige beslutning omkring opførelse af et carbon capture-anlæg er op til politikerne i ARCs ejerkommuner herunder Borgerrepræsentationen i København.
Videreudnyttelse og lagring af CO2 kan hjælpe andre brancher
I forbindelse med genanvendelse af CO2 er Amager Ressourcecenter og Siemens nu i gang med en projektansøgning, der er første skridt i retning af et forsøgsanlæg til videreudnyttelse af CO2.
Og potentialet for videreudnyttelse for CO2 er stort, mener Philip Fosbøl fra DTU, men lagring af CO2 vil stadig være nødvendigt, for mængderne af CO2, der skal fjernes, er simpelthen for gigantiske til at videreudnytte 100 pct.
For at nå FN's Klimapanels anbefalede mål om reduktion og negativ udledning mener han, at synergi mellem forskellige brancher er en stor del af løsningen.
Vi skal kigge på, om vi kan kanalisere CO2 fra den ene branche over i den anden, og dermed opnå negativ udledning.Philip Fosbøl, lektor ved Institut for Kemiteknik på DTU
"Vi skal kigge på, om vi kan kanalisere CO2 fra den ene branche over i den anden, og dermed opnå negativ udledning. Hvis man fangede al CO2 fra stålsektoren, der står for fem pct. af verdens CO2-udledning, og brugte drivhusgassen til at lave syntetisk brændstof til flysektoren, der står for tre pct. af udledningen, ville man fortrænge anvendelsen af fossilt brændstof i flysektoren og samtidig bringe udledningen i minus – det er, hvad man kalder en klima-positiv aktivitet," siger Philip Fosbøl.
