Artikel udgivet d. 19. august 2019
Digital direktør i DI: Danmark står overfor seriøse digitale udfordringer
Danmark har gjort næsten alt rigtigt i digitaliseringens første faser. Men over de seneste ti år har vi fået tæsk af vores nabolande, der er langt bedre til at effektivisere. Forude venter endnu større udfordringer.
I Danmark er vi stolte over vores evne til at digitalisere, men vi bør i virkeligheden være på vagt som aldrig før. På overfladen ser det godt ud: 98 % af danskerne har været på nettet inden for de seneste tre måneder og vi ligger nummer 1 i Europakommissionens digitale index (DESI), som giver et billede af, hvor gode vi er til at integrere internettet i samfundet.
De lavt-hængende frugter er høstet
"Indtil nu har vi høstet de nemme gevinster i digitaliseringen: Vi har gjort det nemt at rette selvangivelsen, skrive børnene op til vuggestue via nettet og modtage post via e-boks. Det gør det fleksibelt og effektivt at have kontakt med de offentlige myndigheder," forklarer Lars Frelle-Petersen, der er digital direktør i Dansk Industri.
Men når det kommer til industrisektoren, dukker de første ridser i den flotte digitale facade op. Lande som Sydkorea, Singapore og Japan er suveræne, når det kommer til at automatisere med robotter, og Danmark og de øvrige nordiske lande ligger også pænt over gennemsnittet i Europa. Men så stopper de positive nyheder også.
Lige så snart vi sammenligner Danmark med vores nærmeste naboer – og konkurrenter - Sverige, Norge og Finland, halter vi bagud på helt afgørende områder. Det viser rapporten "Digital Nordics", der tager temperaturen på IT-paratheden i de nordiske lande.
På et afgørende område, er Danmark bagud fra starten. I Finland og Sverige udgør folk, der uddannede inden for it- og kommunikationsteknologi (IKT), ca. 6 % af arbejdsstyrken. I Danmark ligger vi hele 30 % lavere. Det er mildt sagt skidt, fordi digitalisering er afgørende for at skabe vækst i en stribe brancher.
Et endnu større problem er, at Danmark hen over de sidste tyve år kun har haft en produktivitetsforbedring på blot 1 % om året. I Sverige ligger man på hele 1,9 % set over den samme årrække. Selv det gennemsnitlige OECD-tal ligger 50 % højere end Danmark.
Digital Nordics - Staying Ahead of the Digital Revolution
Digital Nordics-rapporten giver i første omgang et status-overblik over digitaliseringen I de nordiske lande. Selv om landene har klaret sig fremragende indtil nu, er der flere tegn på, at digitaliserings-hastigheden er faldet, og at andre lande er ved at indhente Norden – og særligt Danmark.
Det er uheldigt, fordi vi netop kan bruge digital innovation til at skabe vækst og samtidigt løse nogle af tidens store udfordringer: Urbanisering, forurening, klima forandringer samt en stigende ældre-byrde og den internationale kamp om at tiltrække talenter.
Udfordringer af en helt anden kaliber
De tal får advarselslamperne til at lyse hos Dansk Industri. For hvis vi skal udnytte digitaliseringen til at nå det næste niveau, er udfordring af en helt anden kaliber, understreger Lars Frelle-Petersen.
"Her skal virksomhederne være med til at ændre hele markedet og måske ændre organisationers strukturer. Det kræver et helt andet setup hos virksomhederne, hvis de skal kunne levere superpersonaliserede produkter, eller hvis vi skal omlægge undervisningssektoren, så vi udnytter de digitale platforme," siger han og tilføjer:
"Og tager vi et område som fx medico-branchen, kræver det radikal innovation og nationale satsninger som etableringen af et genom center, hvis de skal kunne udvikle personaliseret medicin. Til gengæld er potentialet for at skabe innovative produkter og effektive forretningsmodeller enormt."
For langsomme efter finanskrisen
Digital Nordics-rapporten advarer imidlertid om, at der er en række seriøse udfordringer forude.
Først og fremmest ligger Danmark ikke længere forrest, når man måler på indførelse af nye digitale løsninger. Norge og Finland holder stadig gang i den digitale vækst, men generelt har mange andre lande – som Storbritannien, Singapore og New Zealand stadig langt mere damp under de digitale kedler.
En af årsagerne til den langsomme vækst kan være, at Danmark var langsom til at komme sig efter finanskrisen, forklarer Bjarne Lykke Sørensen, der er CEO Digital Factory for Norden og Baltikum hos Siemens.
"Det er skuffende, at det har taget os 10 år at få industriproduktionen op på det niveau, vi havde før finanskrisen. Her har vi været længere om at komme tilbage end sammenlignelige lande."
Han mener, det er afgørende, at Danmark i de kommende år fokuserer skarpt på at skabe digital vækst og effektive løsninger inden for industrisektoren.
"Danmark har i en periode haft for lidt fokus på produktion, og den viden der ligger på højere læreranstalter om automatisering, er ikke blevet brugt tilstrækkeligt ude i produktionen. Vi mangler både industriteknikere, elektrikere og programmører, der kan hjælpe med at lave de nye digitale løsninger."
I gamle dage var masseproduktion noget, hvor det var vigtigt, at arbejdskraften var billig. I dag betyder automatisering, 3D-print og digitalisering, at det er muligt at lave individuelt tilpassede produkter og samtidigt holde lønomkostninger nede, og det gør det også muligt for os at hente industriproduktion tilbage fra østen – hvis vi formår at udnytte de digitale muligheder. Men det kræver, at vi tager os selv i nakken," understreger Bjarne Lykke Sørensen.
