Artikel udgivet d. 8. juli 2019
Gamle mursten bliver smarte: "Det er ligesom at give bygningen en hjerne"
Byerne vokser. Om 30 år forventes næsten seks mia. mennesker at bo i byer. Urbaniseringen sætter både krav til klimahensyn og pladsudnyttelse.
I dag kommer 40 pct. af det globale energiforbrug fra bygninger. For Danmark er tallet det samme. Energioptimering af eksisterende bygninger er derfor et vigtigt skridt i den grønne omstilling. It-systemer og apps kan gøre bygninger smarte og sikre, at pladsen og de dyre kvadratmeter i byerne udnyttes optimalt.
Mere end 220.000 mennesker går hver dag gennem Stockholms hovedbanegård. Det gør den 150 år gamle stationsbygning til én af de mest besøgte i hele Norden og et af Sveriges vigtigste knudepunkter.
Den statsejede svenske virksomhed Jernhusen ejer og forvalter, udover Stockholms hovedbanegård, omkring 160 togstationer, depoter og ejendomme Sverige. Den næsten uendelige strøm af rejsende kræver konstant vedligeholdelse og udvikling af bygningerne. Men for bare to år siden var virksomheden langt bagud. Det oplevede driftsingeniør Per Schrewelius, da han kom til Jernhusen i 2017.
"For eksempel havde vi depoter og værksteder, hvor varmesystemet stod på 55 grader, mens det var 15 grader udenfor," siger han.
Det var en stor mængde energi, der forsvandt direkte ud i luften.
Da systemet blev installeret, fandt vi øjeblikkeligt en række fejl, som det gamle system ikke var avanceret nok til at opdage. Det var blandt andet defekte ventiler og sensorer, der var havnet bag indvendige vægge efter renovering og derfor målte og regulerede temperaturen helt skævt.Per Schrewelius
Det besluttede Jernhusen at gøre noget ved. Energiforbruget skulle reduceres med hele 50 pct. inden 2030, og bygningerne skulle gøres intelligente. Per Schrewelius begyndte sammen med kolleger at lede efter et system, der kunne hjælpe med bygningsautomatisering, optimering af faciliteter og oplysning om, hvordan ejendommenes tilstand var – både teknisk- og energimæssigt. Valget faldt på Desigo CC fra Siemens.
"Med Siemens-systemet behøvede vi ikke at bygge noget fra bunden - det var bare at implementere. Det er også utrolig nemt at komme ind og lave både mindre og større ændringer. Uanset om jeg skal registrere en ny sensor eller ændre navnet på en lejer," siger Per Schrewelius.
Styresystem gør bygninger mere grønne
Desigo CC er et integreret styresystem, der forbinder alle ejendomme og systemer, så det bliver muligt at driftsoptimere alle bygningerne fra ét sted og gøre dem meget mere energieffektive.
"Da systemet blev installeret, fandt vi øjeblikkeligt en række fejl, som det gamle system ikke var avanceret nok til at opdage. Det var blandt andet defekte ventiler og sensorer, der var havnet bag indvendige vægge efter renovering og derfor målte og regulerede temperaturen helt skævt," siger Per Schrewelius.
En stor del af intelligensen i den smarte bygning består i, at systemerne kan føre en dialog og samarbejde.
Det er ikke kun energieffektiviseringen, der øges, efterhånden som flere systemer kan kommunikere med hinanden, bliver også komfort, sikkerhed og produktivitet i bygningen markant bedre, forklarer Jesper Skou, der er divisionsdirektør hos Siemens i Danmark.
"Når du energioptimerer din bygning, får du en række afledte fordele, som er mindst lige så vigtige. En stor del af komforten på en arbejdsplads handler nemlig om den rigtige luftkvalitet og temperatur. Når forholdene er gode, bliver vi meget mere effektive, og det afspejles direkte i virksomhedens lønsomhed," fortæller han.
Fokus på indeklima og komfort for brugeren af bygningen får fortsat større fokus i Danmark. Flere kommuner, universiteter og hospitaler har energirenoveret deres bygninger. Også en række private virksomheder og shoppingcentre har investeret i projekter, der bidrager til et godt indeklima i forbindelse med en energioptimering af deres ejendomme.
Med den stigende urbanisering er jeg overbevist om, at space management bliver den næste bølge inden for bygningsteknologi. Rigtig mange virksomheder kan udnytte pladsen bedre ved at få et overblik over, hvordan en bygning rent faktisk bruges af medarbejderne – og så justere derefter.Jesper Skou, divisionsdirektør i Siemens
Dyre kvadratmeter og pladsmangel driver næste bølge af smart bygningsteknologi
Jernhusen i Sverige er langt fra det eneste eksempel på en virksomhed, der moderniserer deres ejendomme for at give et mindre miljømæssigt aftryk og samtidig spare penge på driften.
I de seneste årtier har bygningsejere for alvor fået øjnene op for, hvordan de kan bidrage til den grønne omstilling ved at energieffektivisere deres bygninger. Og selvom denne udvikling langt fra er færdig endnu, så forudser Siemens den næste bølge inden for bygningsteknologi:
"Med den stigende urbanisering er jeg overbevist om, at space management bliver den næste bølge inden for bygningsteknologi. Rigtig mange virksomheder i de store byer mangler plads. Men i stedet for at bygge til eller flytte, der kan være rigtig omkostningstungt, så kan man udnytte pladsen bedre ved at få et overblik over, hvordan en bygning rent faktisk bruges af medarbejderne – og så justere derefter," forklarer Jesper Skou.
Data om udnyttelsesgraden af mødelokaler, arbejdsstationer og parkeringspladser er eksempelvis en vigtig information i den ligning. Hvis et mødelokale aldrig bliver brugt, kan det nedlægges og bruges mere effektivt, forklarer han.
Derfor har Siemens blandt andet overtaget virksomheden Comfy, der understøtter dette. Comfy har udviklet en app, der kan indsamle yderligere informationer omkring en bygnings brug. Appen kan samtidig give brugerne mulighed for individuel tilpasning og styring af temperatur, lys mv. efter behov.
"Det store fokus, der i øjeblikket er på at energioptimere bygninger, er et vigtigt skridt i den grønne omstilling. Men vi skal hele tiden holde for øje, at den data, vi trækker ud af bygningerne, bruges til at træffe intelligente valg – der både er til gavn for medarbejderne, virksomheden og klimaet," siger Jesper Skou.
