Her kører lastbilen på strøm: Snart kan det blive virkelighed på danske veje

Elbilerne indtager de danske veje, men den elektriske udvikling for tung lastbiltrafik halter efter. En løsning på at fjerne lastbilernes CO2-udledning og luftforurening kan være strøm fra køreledninger. 

I flere europæiske lande anvendes teknologien allerede, og Danmark kan blive et af de næste i rækken. Europæiske lande skal samarbejde om køreledninger, hvis miljøeffekten skal batte, mener transportøkonom.

Pantografen løfter sig fra førerhuset, til der er kontakt med køreledningerne over lastbilen. Nu modtager bilen strøm og udleder ingen CO2 eller sundhedsskadelige stoffer. Den er i kontinuerlig fart, mens den bliver blevet koblet på ledningsnettet over motorvejen, og de andre bilister kan køre uforstyrret forbi. Hvis lastbilen vil overhale, kobler pantografen automatisk fra og til køreledningerne.

 

Ovenstående scenarie kan om få år blive til virkelighed i Danmark. Såkaldte eHighways findes i øjeblikket i Sverige og Tyskland, og projekter er undervejs i Frankrig og Italien. Til næste år vil Siemens Mobility gå i gang med at samle opbakning til et projekt herhjemme.

 

"Det haster med at få gjort noget ved lastbilernes CO2-udslip. Vores plan er, at vi i løbet af næste år skal finde en strækning i Danmark, hvor det vil passe at demonstrere teknologien. Teknologien er klar, men vi skal finde ud af, hvordan forretningsmodellen skal være. Hvem skal være bygherre? Og hvem skal efterfølgende eje og drive et anlæg med køreledninger? Der er også mange spørgsmål af juridisk karakter, som vi håber, vores projekt kan være med til at give svar på," siger Therese Persson, Sales Manager i Siemens Mobility A/S.

 

Du kan læse mere om hvordan Siemens arbejde med e-highways her

 

I dag bidrager transportsektoren massivt til Danmarks og Europas CO2-udledning. EU's klimamål for 2030 er, at drivhusgasudledningerne skal reduceres med 40 pct. Og den danske regering har sammen med alle Folketingets partier besluttet at arbejde for, at Danmark senest i 2050 skal være klimaneutralt.

 

Køreledninger findes nord for Stockholm

På E16 nord for Stockholm har Siemens Mobility bygget verdens første demonstrationsanlæg til elektrificering af lastbiltrafikken i samarbejde med Gävleborg Kommune. Projektet har tiltrukket international opmærksomhed, og interesserede fra hele Europa har været i Sverige for at se lastbiler, der lader op under kørsel på motorvej. 

 

"Pilotprojektet i Sverige er lavet for at teste teknologien på en vej, hvor der også kører andre. Man har lært en masse, det har kørt fint og været en stor succes. Nu vil det svenske vejdirektorat implementere eHighway i en endnu større skala, for at undersøge forretningsmodellen omkring konceptet. Den svenske stat vil investere 300 millioner svenske kroner i projektet, og det forventes, at private investorer vil bidrage med samme beløb," siger Therese Persson.

Batterier er ikke løsningen alene

Batterier til lastbiler er i dag stadig for store og for tunge, og derfor kan teknologien med køreledninger bidrage til, at den tunge transport hurtigere kan gøres elektrisk og dermed emissionsfri. Branchen skal altså ikke kun vente på udviklingen af batterier for at komme den grønne omstilling i møde.

 

"Det er flere grunde til, at tungt vejgods ikke kan drives afsted på batterier alene", siger Therese Persson og fortsætter: "Batteriernes vægt og størrelse passer ikke til det behov, der er til drivmiddel på den tunge transport. Men det handler også om, at fremtidens lastbiler i stigende grad bliver førerløse, særligt på motorvejene. Og her giver det simpelthen mening at lade dem blive på vejene, frem for at skulle dreje fra for at tanke eller lade ved tankstationerne"

Tæt trafik giver god business case

Teknologien med køreledninger er kendt fra togdriften, og især Tyskland har vist stor interesse - selv den tyske Bundeskansler Angela Merkel har været i Sverige for at se på de strømførte lastbiler. Siemens Mobility har nu vundet to projekter i Tyskland, og et tredje skal i udbud. Fra Lübeck Havn sættes køreledninger op på en strækning på fem til seks kilometer, og fra Frankfurt Lufthavn og syd mod Darmstadt anlægges ligeledes fem kilometer med køreledninger på en tresporet motorvej.     

 

"Til de første etableringer skal man finde de strækninger, hvor store strømme af lastbiler kører fra ét sted til et andet, typisk fra virksomheder med tung produktion til en havn. Så får man en høj udnyttelsesgrad af køreledningerne. Den samlede investering i køreledninger og pantografer på lastbilerne hænger sammen økonomisk, hvis man kan hente pengene hjem på, at strømmen er billigere end diesel. Det kræver en høj udnyttelsesgrad. Hvis strømmen er produceret på vedvarende energi, vil det give en betydelig CO2-reduktion," siger Niels Buus Kristensen, der er forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo og medlem af Klimarådet herhjemme.

Vil du læse mere om eHighways?

EU skal drive udviklingen

Niels Buus mener, at det er godt, enkelte lande går foran og viser, at teknologien er driftsikker og økonomisk rentabel. Hvis miljøeffekten skal batte, og eHighway-konceptet skal udrulles i stor skala, så skal EU på banen.

 

"Godstransport er så konkurrencepræget på tværs af lande, at EU skal drive udviklingen. I fremtiden ser jeg det som et paneuropæisk initiativ, hvor det bliver udrullet på det overordnede vejnet i Europa, hvor en stor del af det samlede udslip fra lastbiler foregår. Hvis man i første omgang fokuserer på at få langdistancekørslen over på køreledninger, så er man kommet et godt stykke af vejen i at reducere bilernes CO2-udslip. Og her er forudsætningen selvfølgelig, at strømmen kommer fra vedvarende energikilder," siger transportøkonomen.

 

Therese Persson er enig i, at samarbejde er vejen frem, og derfor glæder det hende, at Sverige, Tyskland og Frankrig har indgået et makkerskab. Og så understreger hun, at den grønne omstilling af lastbiler også drives af efterspørgsel.

 

"Udviklingen vil begynde at tage rigtig fart, når de, der køber transport, begynder at stille krav til branchen om, hvordan deres varer bliver fragtet," siger hun.

Han mener, teknologien med køreledninger er spændende og ser elektrificering af den tunge transport som én blandt flere løsninger i et langsigtet perspektiv om, at transportsektoren skal være praktisk taget fri af fossile brændstoffer.

 

"Det er en nødvendighed, hvis vi skal nå de langsigtede klimamål om at være et lavemissionssamfund. Hvis vi skal have gjort lastbilerne CO2-neutrale, så skal de over på vedvarende energi på en eller anden form. Her er eldrift en mulighed, den anden mulighed er bæredygtige biobrændstoffer eller syntetiske brændstoffer, hvor energien kommer fra strøm," siger Niels Buus Kristensen.

Grøn omstilling kræver investering i infrastruktur

Køreledninger til eHighway kan opsættes uden at ombygge den eksisterende infrastruktur. Det tyske miljøagentur UBA vurderede i 2016, at prisen for en elektrisk motorvej med køreledninger i begge retninger er godt 16 millioner kroner pr. kilometer.

 

Til sammenligning kommer den planlagte motorvej mellem Næstved og Sydmotorvejen til at koste 1,6 milliarder kroner at opføre - det svarer til en pris på mere end 100 millioner kroner pr. kilometer for den omkring 15 kilometer lange strækning.

 

"I forhold til hvad det koster at anlægge veje, er prisen for eHighway-løsningen kun en brøkdel. Det er en stor omkostning at få strømmen til vejen. Hvad man så på den lange bane gør med den strøm, kan man lave om på i fremtiden. Det vigtige er at få gjort noget nu, og ikke vente på en ny teknologi, der måske aldrig kommer," siger Therese Persson.