Artikel udgivet d. 30. september 2019
Teknologien er klar: Landstrøm kan etableres i rekordfart
Etablering af landstrøm til krydstogtskibe, der forurener byer med sundheds- og klimaskadelig røg, er tidligere blevet afvist som en alt for dyr og teknisk udfordrende løsning i København.
Men teknologien har udviklet sig, så den nu kan etableres på kort tid.
En stribe sort røg stiger op fra skorstenen på krydstogtskibet Arcadia, der ligger til kaj ved Langelinie i København. Skibet har ligget i havnen i ni timer og gør nu klar til afgang mod Southampton. De sidste passagerer myldrer ombord på det 285 meter lange skib, der har plads til godt 2.000 passagerer og 1.000 besætningsmedlemmer. Krydstogtsæsonen i København forventes i 2019 at slå alle rekorder med 540 anløb.
Målinger fra Det Økologiske Råd, der er en uafhængig miljøorganisation, viser, at krydstogtskibene bidrager markant til luftforureningen i havneområderne og de tilstødende byområder, hvor der i disse år foregår et boom af byggerier til private boliger. Krydstogtskibene afbrænder bunkerolie, der indeholder 100 gange mere svovl end diesel til biler. Og derudover udleder kæmperne store mængder CO2, NOx og partikler.
FAKTA
- Landstrøm er tilførsel af strøm fra land til et skib, der ligger ved kaj.
- Krydstogtskibe udleder store mængder CO2, NOx og partikler.
- Landstrøm kræver nye installationer både på land og på skibene.
- Der findes ingen landstrømsanlæg til krydstogtskibe i Danmark.
Forureningen er meget intens. Når der er pålandsvind, svarer det til at bo klos op ad en stærkt trafikeret vej.Kåre Press-Kristensen, der står bag undersøgelsen og er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd.
Det Økologiske Råds målinger er bekræftet af Force Technology, der er et godkendt teknologisk serviceinstitut, og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har beregnet, at der er meget høje luftforureningsniveauer i havneområdet.
"Forureningen er meget intens. Når der er pålandsvind, svarer det til at bo klos op ad en stærkt trafikeret vej. Forureningen øger risikoen for kræft, blodpropper, hjertekarsygdomme og astma," siger Kåre Press-Kristensen, der står bag undersøgelsen og er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd. Han understreger, at problemet er stigende, da antallet af krydstogtskibe er opadgående.
Når skibene ligger i havn, fungerer de som gigantiske flydende hoteller. Skibenes faciliteter kræver konstant strøm fra dieselgeneratorer. Et stort krydstogtskib bruger lige så meget olie, når det ligger i havn, som forbruget i en mindre dansk provinsby. Og udleder lige så mange sundheds- og klimaskadelige gasser som 3.500 til 5.000 biler i sekundet.
Landstrøm til krydstogtskibe fungerer ved, at skibene, i stedet for selv at generere strømmen, får strøm fra land via et gigantisk kabel. Når det overdimensionerede stik er sat i, kan kaptajnen slukke for dieselgeneratorerne og dermed sætte en stopper for deres støj og røg.
Landstrøm fjerner røg og forurening
I Bergen i Norge oplevede indbyggerne sidste sommer et særligt vejrfænomen, der pakkede byen ind i tyk, spøgelsesagtig røg. Helge Misje Johannesen bor i den norske fjeldby. Han tog et billede af den gule smog over krydstogtskibene.
"Jeg blev vred, da jeg så røgen. Kommunen siger, at vi skal være tålmodige, men det er os, der trækker vejret her hver dag," siger Helge Misje Johannesen, der kommer forbi havnen hver morgen, når han skal på arbejde.
Billedet affødte heftig debat i de lokale medier, da krydstogtturisme er en stor industri i byen, men hvor de lokale indbyggere er ved at få nok. Hvert år kommer omkring 330 krydstogtskibe forbi den lille storby. Bergen Havn tilbyder landstrøm til mindre skibe, men er på vej med Nordeuropas største landstrømsanlæg, der vil kunne forsyne hele tre krydstogtskibe med strøm på samme tid. Anlægget forventes i drift fra maj 2020. Bergen er én ud af 14 norske kystbyer, der har forpligtet sig til at etablere landstrøm.
Det Økologiske Råd har i flere år anbefalet, at Københavns Kommune etablerer landstrøm til de flydende giganter for at komme luftforureningen til livs, men tidligere har kommunen afvist landstrøm. I efteråret 2018 blussede debatten om landstrøm i København op igen, blandt andet fordi det kom frem, at Københavns Kommune havde afvist et gratis landstrømsanlæg. Men nu er tiden moden til konkrete projekter, lyder det fra kommunen.
"Tilbage i marts igangsatte vi tre initiativer i forbindelse med forhandlingerne om overskydende budgetmidler. Vi forbereder et landstrømsanlæg ved Oceankaj i Nordhavn, undersøger muligheden for et anlæg på Langelinie, og herudover arbejder vi for et øget nordisk samarbejde," siger Jonas Bjørn, der er medlem af Økonomiudvalget i Københavns Kommune for Socialdemokratiet.
Og København har slet ikke råd til at lade være med at prioritere en bæredygtig løsning på problemet med krydstogtskibenes forurening, mener Kåre Press-Kristensen.
"Der er ikke nogen vej udenom, hvis København skal være en CO2-neutral og grøn hovedstad. Det er politikernes og havnens ansvar nu. Markedet klarer det ikke. For nok er bunkerolie det billigste brændstof for rederiet, men det er samfundet, der betaler prisen," siger han.
I Europa har Hamborg Havn været en pioner på området. Som den første i Europa etablerede havnen i 2016, i samarbejde med Siemens, landstrøm. Havnen har desuden planer om udvidelse med yderligere to landstrømsanlæg til henholdsvis container- og krydstogtterminaler.
Landstrøm kan etableres på en vinter
Hvis Københavns Kommune ønsker landstrømsanlæg ved havnens otte anløbssteder til krydstogtskibe, kan de sættes op, så de er klar i løbet af bare otte måneder og kan tages i brug i 2020. Sådan lyder meldingen fra Siemens, der står klar med de teknologiske løsninger på problemet med forurening.
"I Hamborg etablerede vi et landstrømsanlæg i løbet af en vinter. Udstyret blev monteret i et præfabrikeret hus, så det blot skulle placeres på havnen og derefter kunne tages i brug," siger Carsten Uhrenfeldt Dahl, der er salgsdirektør i Siemens Danmark.
Udstyret er der. Det er bare at tage det i brug, hvis havnen og byen rent faktisk vil gøre noget ved røgen, støjen og partikeludledningen.Carsten Uhrenfeldt Dahl, salgsdirektør i Siemens Danmark
I Hamborg løftes det tunge kabel op til krydstogtskibene via en robotarm, og samme løsning kan bruges i andre havne - også i København og andre danske havnebyer. Teknologien er på plads.
"Udstyret er der. Det er bare at tage det i brug, hvis havnen og byen rent faktisk vil gøre noget ved røgen, støjen og partikeludledningen. Frekvenstilpasningen fra de 60 hertz på skibene til de 50 hertz på land klares med standardudrustning. Det har vi bred erfaring med fra bl.a. transportsektoren, så teknologisk ser jeg ingen forhindringer," Carsten Uhrenfeldt Dahl.
En rentabel løsning
Københavns Kommune arbejder aktivt på at komme problemet til livs, og politikerne har i første omgang afsat 3,5 mio. kr. til landstrøm-projekter. Og der skal løbende afsættes flere midler.
"Jeg kan godt forstå, at de berørte beboere er frustrerede, da problemet endnu ikke er blevet løst. Vi har en bunden politisk opgave. Vi skal finde en løsning, der hjælper borgerne på Langelinie og giver ren luft i København, og vi er i gang," siger Jonas Bjørn fra Socialdemokratiet.
Vores pejlemærke er, at København skal være CO2-neutral i 2025. Vi er ikke bange for at tage penge op af lommen.Jonas Bjørn, medlem af Økonomiudvalget i Københavns Kommune for Socialdemokratiet
I 2018 igangsatte Københavns Kommune en analyse, der undersøgte mulighederne for en grønnere krydstogtsturisme, og landstrøm viste sig i den forbindelse som en rentabel løsning.
"Vores pejlemærke er, at København skal være CO2-neutral i 2025. Vi er ikke bange for at tage penge op af lommen, men vi skal være sikre på, at det er den rigtige løsning, vi bruger ressourcer på, og det er derfor glædeligt, vi nu er ved at tage de første skridt i Nordhavn," siger han.
Der er i alt otte steder i København, krydstogtskibene kan lægge til. Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd er glad for, at kommunen nu har fokus på krydstogtturismen.
"Heldigvis viser den nye analyse fra kommunen, at landstrøm er en rigtig god forretning for havnen. Og vores nye passagerundersøgelser viser, at passagererne rigtig gerne vil betale for landstrøm, så det er bare om at komme videre," siger han.
Læs mere om, hvordan landstrøm fungerer, og hvilke løsninger Siemens tilbyder (EN)
