Opinion af Claus Møller, CEO Siemens A/S. Udgivet 4. juni 2018.
Danmarks digitale transformation – det sker nu!

Digitaliseringen sker i dag, lige nu, og alle vigtige, centrale områder i vores samfund bliver berørt. Og at Danmark er godt med – indtil videre.
”Optimering efter den gængse metode gør dig bedre til at blive irrelevant”
Digitaliseringen er ikke længere en futuristisk rejse mod en ukendt fremtid, båret frem af nørder og tekniske aficionados. Det er hverdag for os alle sammen. Og der er ingen vej udenom. Som Siemens AG’s bestyrelsesformand, Jim Hagemann Snabe, udtrykte det, så står vi en transition, der enten kan kaldes den 4. industrielle revolution – eller den 1. digitale. Jim Snabe pointerede, at digitale virksomheder, der klarer sig godt, vokser eksponentielt, hvorimod virksomheder, der forsøger at optimere efter de gængse metoder, blot opnår at blive bedre til at være irrelevante. For nogen er det måske provokerende udtrykt, men tankevækkende efter min mening.
Vi må blive bedre til at lære af hinanden på tværs af brancher. Det gælder både inden for energi, bygninger, industri, transport, sundhed, mv. Digitaliseringen ikke kender til brancher. På samme måde kender digitaliseringen heller ikke til grænser.Claus Møller, CEO Siemens A/S
Hvor skal vi starte? To ting at huske på:
Vi har ikke tabt noget endnu i Danmark. Men vi skal op i et andet gear, hvis vi skal følge med. Det er udfordringen fremadrettet, og det stiller store krav til os alle.
For det første tror jeg, at det er afgørende, at virksomheders ledelse har fokus på den interne digitalisering. Hvis vi ikke internt har de rigtige kompetencer – og medarbejderne ikke forstår at samle, analysere og udnytte data – hvordan skal vi så kunne hjælpe andre med netop det?
For det andet må vi blive bedre til at lære af hinanden på tværs af brancher. Det gælder både inden for energi, bygninger, industri, transport, sundhed, mv. Digitaliseringen ikke kender til brancher.
På samme måde kender digitaliseringen heller ikke til grænser. Det er vigtigt at forstå, at konkurrencen ikke er mellem to danske virksomheder – men at den nok kommer udefra. Og det bliver kun mere og mere signifikant i det digitale univers.
Så lad os alle som repræsentanter for danske virksomheder give hinanden håndslag på, at vi vil bruge digitaliseringen begavet, fantasifuldt og stærkt, så landets virksomheder også i fremtiden vil stå sig som leverandører af de moderne innovative kvalitetsløsninger til det globale marked.