Opinion af Kurt Othendal Nielsen, Senior Business Development Manager, Siemens Smart Infrastructure. Udgivet d. 25. april 2019
Er kommunernes klimamål forældede?
Klimaeksperter er enige om, at vi hurtigt, og i betydeligt omfang, skal reducere vores udledning af CO2. Spørgsmålet er, om vi som samfund er ambitiøse nok. Få her mit bud på, hvor der er plads til forbedring.
Grundlaget for kommunernes klimamål baserer sig på Borgmesterpagten (Covenant of Mayors), som 37 kommuner har tilsluttet sig, og Danmarks Naturfredningsforenings initiativ ”Klimakommune”, som 71 kommuner har tilsluttet sig.
Fælles for begge initiativer er, at de blev etableret for næsten 10 år siden. Dengang var vi ganske vist bevidste om behovet for at reducere udledningen af drivhusgasser, men slet ikke i det omfang, vi oplever i dag.
Kigger vi på ambitionsniveauet i de to initiativer, afspejles det også, at der netop er gået 10 år: Borgmesterpagten har et mål om, i forhold til 1990, at reducere CO2-udledningen med mindst 20% inden 2020. Klimakommuner forpligter sig til at reducere deres CO2-udledning med mindst 2% om året.
Hver eneste dag arbejder jeg med grøn teknologi til bygninger, og min vurdering er, at ovenstående mål kræver en relativt begrænset indsats fra kommunerne. Med det mener jeg, at disse årlige reduktionsmål kan nås ”blot” ved brug af ny teknologi, som fx LED belysning, i den løbende bygningsrenovering, samt et grønnere energimix.
Med samfundets teknologiske udvikling in mente – kombineret med et bredt kendskab til, hvad kommunerne rent faktisk kan gøre for at reducere deres CO2-udledning – er dette ikke særligt ambitiøst.
I Siemens har vi analyseret potentialet for at reducere udledningen fra bygninger i en række kommuner. Konklusionen er for alle tilfælde, at de kan reducere CO2-udledningen med 20-30% i løbet af bare 18-24 måneder. Denne reduktion skal altså ses i forhold til de 2-5% reduktion, som de fleste kommuner realiserer.Kurt Othendal Nielsen, Senior Business Development Manager, Siemens Smart Infrastructure
Den største kilde til kommuners CO2-udledning er bygninger og transport. For begge områder er der mulighed for at reducere udledningen betydeligt.
I Siemens har vi analyseret potentialet for at reducere udledningen fra bygninger i en række kommuner. Konklusionen er for alle tilfælde, at de kan reducere CO2-udledningen med 20-30% i løbet af bare 18-24 måneder. Denne reduktion skal altså ses i forhold til de 2-5% reduktion, som de fleste kommuner realiserer. Og selv ikke økonomi begrænser en sådan mere målrettet indsats, fordi de CO2-reducerende tiltag finansieres af de afledte energibesparelser. Kommunerne behøver med andre ord ikke have penge op af lommen.
”Urgent action”
Også tidsdimensionen er vigtig i denne sammenhæng. Det er vi i hvert fald blevet klar over i de seneste få år. Flere og flere kommuner arbejder med FN’s bæredygtighedsmål, herunder mål nummer 13 – Klimaindsats – der opfordrer til, at vi skal ”Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser”. Imidlertid er den danske oversættelse lidt vag i forhold til den engelske version; ”Take urgent action to combat climate change and its impacts”, hvor ”urgent” refererer til IPCC’s rapport fra efteråret 2018. Her står der bl.a.: ”Limiting global warming to 1.5⁰C would require rapid, far-reaching, and unprecedented changes in all aspects of society”.
Dette presserende behov for ”urgent action” mener jeg ikke, er afspejlet i mange kommuners klimamål – ikke når du ser det i lyset af, hvordan det er muligt hurtigt, og i betydeligt omfang, at reducere CO2-udledningen. Bygningerne kan på bare 18-24 måneder opnå en 20-30% reduktion i energiforbruget. Hvorfor ikke overveje at blive mere ambitiøse her?
Det er derfor nærliggende at rejse spørgsmålet, om kommunernes nuværende klimamål er forældede?
