Af Kurt Othendal Nielsen, Chefrådgiver i Siemens. Udgivet d. 23. oktober 2020.

Gamle myter afholder kommuner fra ESCO-projekter

Det er paradoksalt, hvor mange aktører der anbefaler ESCO-samarbejde mellem det offentlige og private, mens kommunerne, der rent faktisk skal indgå i samarbejderne, er bomstille.

Beregn din kommunes potentiale for CO2-reduktion

Beregn CO2-potentiale

Fra erhvervslivet, politikere og brancheorganisationer er der bred enighed om, at hastigheden og omfanget af den grønne omstilling skal øges. Centralt i denne omstilling er også et ønske om øget beskæftigelse, økonomisk vækst og ikke mindst en positiv effekt på klimaet.

 

Et vigtigt middel i disse ambitioner er en øget energieffektivisering af blandt andet offentlige bygninger.

 

Energieffektivisering har den store fordel, at det kan sættes i gang med det samme, det øger beskæftigelsen og skaber økonomisk vækst. Og så betaler besparelsen på energiregningen for forbedringen af bygningerne, hvilket betyder, at kommuner og regioner kan opgradere bygninger og reducere deres CO2-udledning markant, uden at det koster velfærd.

Samarbejde mellem det offentlige og private

En anbefaling fra EU, Klimarådet, CONCITO, flere af regeringens klimapartnerskaber, Dansk Industri med flere er at øge brugen af ESCO-baserede samarbejdsmodeller.

 

Det vil sige samarbejdsmodeller, hvor den offentlige bygningsejer indgår et samarbejde med en privat virksomhed, der er specialiseret i at analysere, projektere, implementere og følge op på større energieffektiviseringsprojekter. 

 

Derfor er det også positivt, at to ud af tre kommunaldirektører i en undersøgelse fra Dansk Erhverv mener, at et samarbejde mellem kommuner og det private erhvervsliv i høj grad er en forudsætning for at nå i mål med en CO2-reduktion på 70 procent i 2030. 

 

Men på trods af intentionen og den enorme opbakning fra branchen er det desværre ikke mundet ud i handling endnu. Snarere tværtimod.

I undersøgelsen begrunder kommunerne den manglende interesse med argumenter, som i min optik er en række myter og gammelkendte fordomme samt manglende viden om mulighederne i dag.
Kurt Othendal Nielsen, Chefrådgiver i Siemens

Kommunerne er ikke med

Paradoksalt er det nemlig, at 81 procent af kommunerne i en undersøgelse fra Energistyrelsen konstaterer, at de ikke har planer om at bruge ESCO-baserede samarbejdsmodeller til at styrke deres klimaindsats. Og hvorfor så ikke det?

 

I undersøgelsen begrunder kommunerne den manglende interesse med argumenter, som i min optik er en række myter og gammelkendte fordomme samt manglende viden om mulighederne i dag. 

 

Kommunerne er selvfølgelig frie i deres valg, men det er ærgerligt, hvis det er sådanne myter og fordomme, der forhindrer dem i at opnå yderligere energibesparelser på 20 til 30 procent og et langt bedre indeklima for elever og ansatte frem for de løbende årlige to procent effektiviseringer, som ellers typisk er målsætningen. 

 

Derfor opfordrer jeg til, at offentlige bygningsejere vil invitere de virksomheder, der har solid erfaring med at organisere og gennemføre grundige energieffektiviseringsprojekter, med i overvejelserne. Gør de det med et åbent sind, vil de få afkræftet de myter, der begrænser anvendelsen af offentlig-private samarbejder til at øge hastigheden og omfanget af den grønne omstilling med en faktor ti. 

 

Så kære borgmester eller kommunaldirektør, er det ikke værd at prøve?

Artiklen er oprindelig bragt i Altinget den 23. oktober 2020. Læs orginal artikel her.

Hvad er ESCO?

ESCO er en forkortelse for Energy Service Company. En betegnelse, der i Danmark bruges til at beskrive en samarbejds- og finansieringsmodel, hvor energibesparelser betaler for optimering og fornyelse af eksempelvis bygninger. Det vil sige et samarbejde mellem en bygningsejer og en virksomhed, der har så stor viden om bygningers energiforbrug, at den kan garantere en given energibesparelse over en årrække.