Opinion af Thomas Brændgaard Nielsen, salgschef, Siemens Smart Infrastructure. Udgivet 18. juni 2020.
Kan det CO2-mæssigt betale sig at energirenovere?
Jeg møder oftere og oftere argumentet med, at ’vi køber grøn strøm, så derfor er energibesparelser ikke så relevant for os’…
Og det er jo fantastisk, at el- og varmeproduktion fortsat bliver grønnere og grønnere, i takt med udbygningen af vedvarende energi og elektrificeringen af ex. fjernvarmen via varmepumper. Den seneste 2020 basisfremskrivning fra Energistyrelsen vurderer da også, at kul vil være helt udfaset fra el- og varmeproduktionen i 2030, men vi brænder stadig (alt for) meget naturgas af i vores varmeforsyning og industri, og vi er på ingen måde i mål!
Og myter kan desværre spænde ben for hastigheden af den grønne omstilling, specielt når vi taler om energioptimering af den eksisterende bygningsmasse og de danske produktionsvirksomheder, og disse myter skal bekæmpes med fakta.
Myte 1: "Det kan ikke betale sig at spare på energien!"
Der kan herske en opfattelse af, at energieffektiviseringer ikke kan svare sig, da vi jo har adgang til uendelige mængder grøn energi fra vind og sol. Og ja, potentialet for at blive 100% forsynet i vores energiproduktion via vedvarende energi er målsætningen, men der er vi ikke i løbet af den næste dekade. Og kigger vi på totaløkonomien og hastigheden af omstillingen, så skal vi have langt mere fokus på at realiseret de attraktive og rentable energi-effektiviseringspotentialer, som findes i stor stil i vores bygninger og produktionserhverv!
Derfor er det også vigtigt, at der politisk kommer mere fokus på at prioritere energieffektivitet højere indenfor det offentlige og erhvervslivet. En stor ros til de Konservative og SF, der i denne uge kom med et fælles udspil for at sikre større energibesparelser i regeringens kommende klimahandlingsplan. Det er vigtigt og meget kærkomment (!), men vi skal være endnu mere ambitiøse. På linje med EU sætter de en målsætning på 3% energieffektiviseringer om året i de offentlige bygninger, men det mål er alt for uambitiøst, når vi i stor stil kan fremvise økonomisk attraktive business cases for langt større energirenoveringsprojekter inden for både det offentlige og erhvervslivet.
Og skulle der komme en markant CO2-afgift som eksempelvis foreslået af Klimarådet (hvilket jeg personligt støtter op om), så vil det i endnu højere grad understøtte business casen ved energirenoveringer og iøvrigt fremtidssikre drifsbudgettter hos bygherre!
Myte 2: "Det kan CO2-mæssigt ikke betale sig at energirenovere bygninger!"
Strømmen i stikkontakten bliver alligevel grønnere og grønnere, og opvarmning fra fjernvarmen gør det samme. Sådan lyder argumenterne imod et større fokus på energirenovering af bygninger.
Men målet om CO2-neutralitet skal opnås af to veje. Vi skal fra den ene side lukke hullet ved at udbygge den vedvarende energiproduktion og elektrificere ex. fjernvarmen og transportsektoren. Og vi skal fra den anden side reducere det CO2-udledende energiforbrug ved at bruge energien smartere og mere effektivt. Den reneste kilowatt-time er altså stadig den, du ikke bruger – i mange år endnu!
Selv når den dag ’oprinder’, at vores energiforsyning er 100% emissionsfri, vil der givetvis være behov for at nettoeksportere den grønne strøm til nabolande og dermed være med til at fortrænge fossil energiproduktion i andre lande, CO2-udledning er som bekendt ikke et nationalt problem.
Endeligt er tidsdimensionen ved at 'lukke hullet' fra begge sider meget væsentlig. FN’s klimapanel vurderer, at hvis temperaturstigningen skal begrænses til 1,5 grader, skal CO2-udledningen ikke ’blot’ reduceres markant, men også meget hurtigt. En afgørende styrke ved energieffektivisering er netop, at det sætter turbo på den grønne omstilling. Et stort energirenoveringsprojekt tager typisk 1-2 år at realisere, og der opnås en nærmest øjeblikkelig effekt fra energirenoveringens igangsættelse – både i form af reduceret CO2-udledning og andre fordele som fx forbedring af indeklima, højere produktivitet, minimering af risk osv.
Derfor vil energibesparelser i bygninger og produktionserhverv - både på kort og mellemlang sigt - bidrage med en betydelig og omkostningseffektiv CO2-reduktion.
Myte 3: "Vi er i bund med at optimere på bygningernes drift – det er vigtigere at fokusere på indlejret CO2 i materialer til nybyg"
Klimaaftrykket fra byggematerialer såsom cement og stål er helt essentielt – især på den lange bane. Men argumentet mudrer billedet lidt, fordi nybyg kun udgør 2,6% af den samlede bygningsmasse i Danmark, og samtidig forventes over 80 % af de bygninger, der eksisterer i dag, også at være i brug i 2050.
Med andre ord ligger det helt store potentiale i at vedligeholde og drifte eksisterende bygninger og produktionsvirksomheder smart og energioptimalt, og dermed sørge for at energien bogstaveligt talt ikke forsvinder ud i den blå luft.
Og der er meget at komme efter. Siemens’ estimater lyder på, at alle kommuner kan spare mellem 20-30% af energiforbruget i deres bygninger. Og det endda selvfinansierende og i løbet af få år, hvis kommunen foretager energirenoveringen i én samlet indsats, frem for løbende småeffektiviseringer over mange år.Thomas Brændgaard Nielsen, salgschef, Siemens Smart Infrastructure
Alligevel har kun 23 ud af 98 kommuner for alvor realiseret en samlet energirenoveringsindsats. Og samme potentiale ses i staten og regioner, hvor Siemens eksempelvis de seneste år har realiseret nogle store energirenoveringsprojekter på flere hospitaler og universiteter rundt omkring i landet.
Så vi skal have en langt større prioritering af energieffektivitet de kommende år. En række offentlige og private bygherrer er gået foran, men vi skal have flere med. I Siemens tilbyder vi (se evt. henvisning og cases sidst i denne artikel) målrettede partnerskaber med offentlige såvel som private bygherrer, hvor vi som totalentreprenør kan garantere både energibesparelser og business casen, til glæde for både miljø, lokal beskæftigelse, tekniske installationer, indeklima, risk-minimering osv.
Så - lad ikke ovenstående myter bremse, at vi i fællesskab får sat turbo på at nå de ambitiøse grønne mål vi har sat os, OGSÅ ved at inkludere en langt større fokus på energieffektiviseringer.
Når det kommer til private bygninger, fx kontorer eller butikscentre, er potentialet for energibesparelser mellem 20-40% – også selvom der er tale om moderne erhvervsejendomme. Eksempelvis har vi realiseret en række energirenoveringsprojekter i shopping centre, hvor vi har sparet omkring 35% af energiforbruget ved at bruge energien smartere og mere energieffektivt.
Og endeligt ser vi også store og uudnyttede energibesparelsespotentialer i produktionsvirksomheder, som ud over energieffektiviseringen også kan medføre et mere opdateret produktionsapparat, højere produktivitet, mindre risk på ex. nedbrud osv.
Det er da mest klima for pengene, eller er det bare mig?
