Opinion af Steen Nørby Nielsen, CEO Siemens Mobility i Norden. Udgivet 27. marts 2018.

Kunsten at tage et samfundsansvar

DSB har valgt det lokomotiv, der skal blive en del af det, statsbanerne kalder fremtidens danske tog. Valget faldt på et Siemens lokomotiv, og som direktør i forretningen var jeg selvsagt meget stolt over at skulle lægge materiel til fremtidens danske, elektriske, grønne og bæredygtige infrastruktur.

Det er ikke denne stolthed, der driver mig til tasterne, alene. Med denne kontrakt fik Siemens nemlig også forpligtelsen til at vedligeholde lokomotiverne i de første ti års drift. Der er altså økonomiske konsekvenser hvis de lokomotiver vi leverer, ikke fungerer. 

 

Hvorfor er det så vigtigt?

Det er det, fordi der har været talrige eksempler på danske infrastrukturprojekter, der er købt for billigt og uden noget efterfølgende driftsansvar pålagt leverandøren. Ingen nævnt, ingen glemt, men eksemplerne har været talrige.

 

Eksempler, hvor de danske skatteborgerkroner har været brugt på indkøb af løsninger, der i deres kontraktsum så forjættende billige ud, men efterfølgende viste sig, at være billige af en årsag: De kunne ikke levere på kvaliteten. Og hver gang – det indrømmer jeg gerne – har jeg set det ske og tænkt, at den eneste virkelig ordentlige løsning ville være at fastholde leverandøren på et ansvar om, at det leverede også fungerer. Og at det fungerer uden en lang række meromkostninger. Er det ikke bare helt almindelig ordentlighed i en forretningsmæssig relation mellem to parter?

Den eneste virkelig ordentlige løsning ville være at fastholde leverandøren på et ansvar om, at det leverede også fungerer. Og at det fungerer uden en lang række meromkostninger. Er det ikke bare helt almindelig ordentlighed i en forretningsmæssig relation mellem to parter?
 Steen Nørby Nielsen, CEO Siemens Mobility i Norden

Hvorfor TCO er så essentielt?

I store projekter taler man i min verden tit om noget så usexet som ”total cost of ownership” – TCO som vi i travle stunder også kalder det. Men det giver ikke desto mindre totalt mening: Altså; hvad koster toget, bussen, broen, bygningen i sin fulde levetid snarere end; hvad koster den at købe up front her og nu. Og jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at det er den samlede pris, der er det interessante. For det er jo – prisen.

 

Hvad er et prisbilligt tog værd, hvis det ikke kan køre? Hvad er en bus til en lav sum værd, hvis den skal på dyrt værksted hele tiden? Hvad er en tilsyneladende godt købt bygning værd, hvis den efterfølgende skal vedligeholdes for betydelige summer for blot nødtørftigt at fungere, fordi de valgte løsninger i udgangspunktet var af for dårlig kvalitet – for at buddet kunne blive tilstrækkeligt billigt? Det er simpelthen ikke et setup, der giver de bedste løsninger.

Derfor vil jeg gerne rose DSB for at tegne vejen. Med den nye aftale omkring fremtidens tog er det hensigten at binde købet af togene tydeligt sammen med vedligeholdelsen. Vi i Siemens skal levere togene, javel, men det er også vores ansvar, at de kører. Ellers har det økonomiske straks-konsekvenser for os. Og selvfølgelig skal det være sådan. Det skal ikke kunne betale sig at levere dårlig kvalitet for danske skattekroner. Slut med det.

 

Så måtte det blot blive sådan, at DSB med købet af lokomotiverne samtidig tegner vejen for fremtidens store danske anlægsprojekter. Og sammenhængen mellem køb, drift og vedligeholdelse må for min skyd gerne blive endnu tættere, end det er i det konkrete tilfælde. Lad leverance og vedligehold gå hånd i hånd. Fokuser på de samlede omkostninger for en løsning, der fungerer. Skab en konsekvent sammenhæng mellem det, at få en ordre – og det, at få den til at gøre det, den er tiltænkt for Danmarks bedste. Uden svimlende overraskende merudgifter.

 

Er det ikke sådan man burde skabe fremtidens offentlige investeringer?

Relaterede historier