Opinion af Jesper Skou, divisionsdirektør i Siemens A/S. Udgivet d. 4. juni 2020.
Myter spænder ben for energieffektiviseringer
Når el og varme fortsat bliver grønnere, kan det så CO2-mæssigt overhovedet betale sig at energirenovere? Myterne er mange om energirenovering – og de spænder ben for den grønne omstilling og udviklingen af den danske bygningsmasse. De skal bekæmpes med fakta.
Myte 1: "Det kan ikke svare sig at spare på energien!"
Dette argument er teoretisk, da det har meget, meget lange udsigter, før vi har adgang til uendelige mængder grøn energi fra vind og sol. Derfor er vigtigt at prioritere energieffektivitet højere blandt politikere, kommuner og erhvervslivet. EU har sat et mål for, at de enkelte lande skal energieffektivisere 3 % af bygningsmassen. Men når der netop kan etableres økonomisk attraktive investeringscases ved at gøre det meget mere ambitiøst, hvorfor så holde sig sådan tilbage?
Målet om CO2-neutralitet nemlig kan nås af to veje. Vi kan fra den ene side lukket hullet ved at udbygge den vedvarende energiproduktion og integrere den i andre sektorer. Eller vi kan fra den anden side reducere det CO2-udledende energiforbrug ved at bruge energien smartere. Pointen er, at hvis vi kun lukker hullet fra den ene side – gennem vedvarende energiproduktion – er der meget længere vej til målet, da der skal investeres endnu kraftigere for at dække energibehovet. Et behov, der i øvrigt er stødt stigende.
Dertil kommer tidsdimensionen ved at lukke hullet fra begge sider. FN’s klimapanel vurderer, at hvis temperaturstigningen skal begrænses til 1,5 grader, skal CO2-udledningen ikke ’blot’ reduceres markant, men også meget hurtigt. Det afgørende ved energieffektivisering er netop, at det sætter turbo på den grønne omstilling. Eksempelvis tager et stort energirenoveringsprojekt 1-2 år fra start til slut, og der opnås en nærmest øjeblikkelig effekt fra energirenoveringens igangsættelse – både i form af reduceret CO2-udledning og forbedring af indeklima.
Det har meget, meget lange udsigter, før vi har adgang til uendelige mængder grøn energi fra vind og sol. Derfor er vigtigt at prioritere energieffektivitet højere blandt politikere, kommuner og erhvervslivet.Jesper Skou, divisionsdirektør, Siemens Danmark
Myte 2: "Det kan CO2-mæssigt ikke betale sig at energirenovere bygninger!"
Strømmen i stikkontakten bliver alligevel grønnere og grønnere. Og opvarmning fra fjernvarmen gør det samme. Sådan lyder argumenterne imod et større fokus på energirenovering af bygninger. Men et kig på seneste eldeklaration fra Ørsted viser ikke ligefrem en CO2-fri strøm i stikkontakten, når næsten 60 % af strømmen produceres af fossile brændsler. Det samme gælder den danske fjernvarme, der har en tilsvarende fossilandel på næsten 40 %.
Kigger vi på fremtidsprognoserne fra Energistyrelsen, er der ligeledes lange udsigter til, at el- og varmeforsyningen ikke længere udleder CO2. Det betyder, at den reneste kilowatt-time altså stadig er den, du ikke bruger – mange år endnu. Derfor vil energibesparelser i bygninger både på kort og mellemlang sigt medføre en betydelig CO2-reduktion.
Myte 3: "Vi er i bund med at optimere på bygningernes drift – vigtigere er at fokusere på indlejret materiale i nybyg"
Klimaaftrykket fra byggematerialer som cement og stål er helt essentielt – især på den lange bane. Men nybyg udgør kun 2,6 % af den samlede bygningsmasse i Danmark, og samtidig forventer Dansk Byggeri, at over 80 % af de bygninger, der eksisterer i dag, også at være i brug i 2050. Med andre ord ligger det helt store potentiale i at vedligeholde eksisterende bygninger og sørge for, at energien bogstaveligt talt ikke forsvinder ud i den blå luft.
Og der er meget at komme efter. Estimater lyder på, at alle kommuner kan spare mellem 20-30 % af energiforbruget i bygningerne. Selvfinansieret og i løbet af få år, hvis kommunen foretager energirenoveringen i én samlet indsats, frem for løbende, småeffektiviseringer over mange år. Alligevel har kun 23 ud af 98 kommuner for alvor realiseret en samlet energirenoveringsindsats. Når det kommer til private bygninger, fx kontorer eller butikscentre, er potentialet for energibesparelser mellem 20-40 % – også selvom der er tale om en moderne erhvervsejendom.
Samlet set, er der altså ikke noget klimamæssigt, der taler imod en høj prioritering af energieffektivitet. Tværtimod! For selvom el og varme i fremtiden bliver grønnere, er et lavere energiforbrug ufravigeligt for at nå en 70 % CO2-reduktion på 10 år. Og potentialet er enormt med ca. 742 millioner m2 bygninger. Flere offentlige og private bygningsejere er gået foran, men alt for få har fulgt efter. Særligt når økonomi heller ikke er den begrænsende faktor. I følge Klimarådet er energirenovering af bygninger det allerbilligste tiltag med det største potentiale for CO2-reduktion.
Lad ikke myterne forsinke omstillingen og lad os nu i fællesskab komme tættere på at nå de grønne mål, vi har sat os.
Artiklen er oprindelig bragt i Altinget den 4. juni 2020. Læs orginal artikel her.
