Af Kurt Othendal Nielsen, Chefrådgiver i Siemens. Udgivet den 11. august 2022 i Altinget.

Siemens-rådgiver: Løsningen på kommunernes energispild ligger for næsen af os

Skal kommunerne reducere deres energispild og klimaaftryk, må de gå nye veje, skriver Kurt Othendal Nielsen, chefrådgiver for Siemens.

Store prisstigninger på energi betyder, at kommunerne må finde ekstra penge til at holde deres bygninger i gang.

 

Derfor har politikerne enten bedt deres ejendomscenter om at finde pengene i de eksisterende budgetter, eller man har fundet penge til en ekstra bevilling.

 

Uanset hvad går pengene fra andre aktiviteter i kommunerne. Desværre er der intet der tyder på, at energipriserne i nærmeste fremtid falder til niveauet før krigen i Ukraine. Derfor er behovet for at reducere energispild i de kommunale bygninger større end nogensinde.

Indsatsen og resultaterne indtil nu er slet ikke nok"
Kurt Othendal Nielsen, chefrådgiver, Siemens

Kommunernes energireduktion er langsom

I januar 2022 udgav Rambøll analysen 'Energirenoveringsraten og rentable energi-renoveringer', som viser, at kommunerne i gennemsnit kun reducerede deres samlede energiforbrug med 1,7 procent per år i perioden 2010 til 2019. Særligt bekymrende er det, at 77 procent af den samlede reduktion skete i perioden fra 2010 til 2015.

 

Kun 23 procent af energibesparelsen ligger i perioden 2015 til 2019, hvilket indikerer, at de lavthængende frugter er høstet, og at det er blevet svært for kommunerne at finde yderligere energibesparelser.

 

Samtidig er de kommunale bygninger den største enkeltstående kilde til CO2-udledning, når man ser på kommunerne som virksomhed. Ofte er der tale om 60 til 80 procent af kommunens samlede udledning.

 

Det er derfor afgørende, at der sker en massiv indsats. Indsatsen og resultaterne indtil nu er slet ikke nok i forhold til FN's klimapanels seneste rapporter, der understreger, at vi skal øge både hastighed og omfang på den grønne omstilling for at leve op til målene i Parisaftalen.

Energieffektivisering som en service

Grøn omstilling af industrielle virksomheder behøver ikke være investeringstungt og uoverskueligt. Få en garanteret energi- og CO2-reduktion som en enkel og fast serviceydelse og lad resten være op til Siemens. 

Fem forhindringer for energieffektivisering

Efter at have arbejdet med kommuner i mere end ti år ser jeg fem tydelige udfordringer:

Første udfordring er, at kun få har mål for energibesparelse. Når der ikke er konkrete mål, bliver der ikke allokeret ressourcer til området.

 

Ifølge analysen 'Vurdering af kommunale bygningers energieffektivitet og indeklima', der er udarbejdet af Transition i november 2021, har 42 procent af kommunerne ikke årlige mål for energibesparelse.

 

Anden udfordring er manglende økonomisk prioritering. I de kommunale budgetforhandlinger står bygninger ofte nederst på listen – og de tildelte budgetter står ikke mål med det faktiske behov i forhold til vedligeholdelsesefterslæb, energieffektivisering og indeklima.

 

I analysen fra Rambøll svarer 57 procent af kommunerne, at de forventer, at kommunens omkostninger til energirenovering inden for de næste to år vil være de samme eller mindre. 18 procent svarer "ved ikke". Det betyder, at kun hver fjerde kommunerne forventer at øge aktivitetsniveauet de kommende to år.

 

Tredje problemstilling er, at der ingen plads er inden for den kommunale anlægsramme. I mange kommuner er de planlagte anlægsudgifter så høje, at der ikke er plads til energieffektivisering i større omfang.

 

Det betyder, at selvom der findes penge i kommunens kassebeholdning, så er det ikke muligt at gennemføre den ønskede energieffektivisering, fordi den kommunale anlægsramme er fuldt udnyttet.

 

Løsningen er den såkaldte Esco-model, der er en offentlig-privat samarbejdsmodel"
Kurt Othendal Nielsen, chefrådgiver, Siemens

For få hænder og manglende viden

Den fjerde udfordring er arbejdspresset i de kommunale ejendomscentre. I mange kommuner bruger medarbejderne i de kommunale ejendomscentre det meste af arbejdstiden på akutte vedligeholdelsesopgaver.

 

Hertil kommer den daglige drift af kommunens bygninger og de mange myndighedsopgaver. Resultatet er, at flere kommunale ejendomscentre giver udtryk for, at de har nået eller overskredet deres kapacitetsgrænse.

 

Femte og sidste problematik er mangel på viden og kompetencer. Fremover skal de kommunale bygninger kunne producere, anvende og lagre energi, så de kan indgå i et samlet energisystem baseret på vedvarende energi. For at løfte denne opgave kræver det viden og kompetencer, som ganske enkelt ikke findes i kommunerne i dag.

 

Hvis kommunerne skal reducere deres energispild og dermed deres klimaaftryk, så de lever op til FN's klimapanels anbefalinger, er der behov for at gå nye veje – business as usual er ikke længere nok.

Det offentlige og private skal samarbejde

Heldigvis findes der en løsning, som anbefales af regeringen i 'National strategi for bæredygtigt byggeri', af tre af regeringens klimapartnerskaber og ikke mindst af Klimarådet.

 

Løsningen er den såkaldte Esco, der er en offentlig-privat samarbejdsmodel. Det er en samarbejdsmodel, hvor kommunen etablerer et samarbejde med en privat virksomhed, som kan bistå kommunen med at analysere potentialet for energieffektivisering i de kommunale bygninger samt udvikle et større sammenhængende energieffektiviseringsprojekt i tæt dialog med kommunens tekniske medarbejdere.

 

I projekterne koordinerer de private virksomheder og kommunen i fællesskab implementering af energieffektiviseringsprojektet og sikrer, at de beregnede energibesparelser realiseres og fastholdes.

 

Analyser af en række kommuner viser, at det er muligt at reducere energispildet med yderligere 20 til 25 procent. Typisk tager det kun 18 til 24 måneder at gennemføre et escoprojekt, hvilket betyder, at kommunen som minimum øger hastigheden på sin energieffektivisering med en faktor 20 sammenlignet med den hidtidige indsats. 

Det er omkostningsneutralt for kommunen og koster derfor ikke velfærd"
Kurt Othendal Nielsen, chefrådgiver, Siemens

Politikerne kan nå at leve op til valgløfter

I begyndelsen af 2022 etablerede Kommunernes Landsforening en arbejdsgruppe med seks kommunale ejendomschefer, der alle har konkret erfaring med gennemførelse af escoprojekter – to af Danmarks førende escovirksomheder og eksperter fra Kommunernes Landsforening.

 

Arbejdet mundede ud i ni anbefalinger i rapporten 'Hvad skal kommunen overveje før et escosamarbejde?', som gør det let at komme i gang med et escosamarbejde.

 

Den indlysende fordel er, at et escoprojekt betales af de opnåede energibesparelser, så det er omkostningsneutralt for kommunen og koster derfor ikke velfærd.

 

Fordi projektets fokus er energieffektivisering, er der jævnfør den kommunale lånebekendtgørelse, fri adgang til at optage lån. De mere end 20 escoprojekter, som indtil nu er gennemført i de danske kommuner, er alle finansieret i Kommunekredit.

 

Hvis den kommunale anlægsramme er en begrænsning for kommunens aktiviteter, er der også mulighed for finansiering gennem Kommuneleasing. Denne løsning er blevet brugt af tre regioner til finansiering af escoprojekter på hospitaler.

Der er med andre ord skabt et godt og solidt fundament for, at kommunerne kan leve op til borgernes ønske om at sætte farten op på den grønne omstilling.

 

Det giver politikerne mulighed for at levere på løfterne fra kommunalvalget i 2021 – det fortjener borgere, kommunens ansatte og ikke mindst klimaet.