Opinion af Bjarne Lykke Sørensen, direktør, Siemens Digital Industries. Udgivet 19. marts 2019.

Verdensmestre i digitalisering

Jeg sad i sidste måned ligesom millioner af andre danskere i sofaen og jublede, da de danske håndboldherrer kunne løfte pokalen som fortjente verdensmestre i håndbold. Talent, samarbejde, træning, flid og hårdt arbejde havde bragt dem så vidt.

 Det viste mig - og alle andre - at selv om Danmark er et lille land, er det stort nok til at være bedre end alle de andre. Det skal vi lade os inspirere af på andre områder også.

Vi skal være verdensmestre

Jeg har en ambition. Det er, at den danske industrielle produktionssektor også skal være verdensmestre. Vi skal være verdensmestre i digitalisering. 

 

Jeg har min gang i den danske industrielle sektor. Hver dag snakker jeg med mennesker i produktions- og fremstillingsindustrien om deres ønsker, udfordringer, tanker og ambitioner. Og det er tydeligt for mig, at vi i Danmark kan noget helt særligt. Vi har utroligt dygtige til at tage ny teknologi til os – både som privatmennesker og i arbejdssammenhænge. Vi er også hurtige til at se de mange fordele, der er ved at tage de nyeste teknologiske landvindinger ind og gøre dem til en naturlig del af vores daglige arbejde. 

 

Og det er strengt nødvendigt. For det er dyrt at betale en dansk industri-medarbejder. Dyrere end i stort set et hvilket som helst andet land. Det høje danske omkostningsniveau i det hele taget betyder, at vi skal være ekstra effektive, dygtige, kvalitetsfokuserede og nyskabende for at have en chance i den stærke internationale konkurrence.

Vores bedste chance her er digitalisering. Digitalisering af den danske industriproduktion er det, der kan løfte os op over vores konkurrenter. Det er her, vi skal være verdensmestre.
Af Bjarne Lykke Sørensen, direktør, Siemens Digital Industries

Vi skal have digitaliseringen som en dybt integreret del af vores daglige arbejde. Vi skal indarbejde Internet of Things (IoT) alle steder. Det betyder, at vi skal opsamle data fra vores produktion i Danmark, vi skal have digitale tvillinger af vores produktion, der kan hjælpe os med at optimere og effektivisere, forudsige hændelser og vedligeholde. Vi skal bruge digitaliseringen til at integrere produktudvikling, forskning og udvikling, produktion, service, kvalitetsforbedring, logistik  hele fødekæden skal omfattes af digitaliseringen for at opnå det bedste resultat. Danske virksomheder har vist, at de er bedre til det end måske nogen anden i verden og det skal vi bygge videre på.

 

Vi har også brug for de helt rigtige rammebetingelser fra politisk side. Den tekniske forskning skal prioriteres i top. Der skal løbende sikres stærke og innovative kandidater til vores ingeniøruddannelser, ligesom vi skal gøre det nemt og attraktivt for udenlandske specialister at komme til Danmark og bruge deres kompetencer. For bare at nævne tre nedslag.

MindSphere - The Internet of Things (IoT) Solution

MindSphere er Siemens cloud-baserede, åbne IoT-operativsystem, 

som forbinder produkter, produktionsenheder, systemer og maskiner 

og som gør det muligt for virksomheder at høste den enorme værdi fra de data, der er genereret via Internet of Things (IoT), ved hjælp af avancerede analyser.