Afgørende forskning i varmelagring sker på DTU Risø med støtte fra Siemens Fonden

Energikrisen har accentueret behovet for at optimere energiproduktion, -udnyttelse, -systemer og -lagring. Gennem en årrække har man i DTU Risøs Power Lab kunne undersøge disse sammenhænge og muligheder i reelle fysiske bygninger, vindmøller, fjernvarme og solceller. Senest har et projekt om varmelagring i varmtvandsbeholdere skabt ny viden om brug af sensorer og lagdeling i vandtanken. 

I forbindelse med overgangen til grøn energi er det vigtigt at kunne lagre energi og se, hvor meget der er gemt for at kunne styre brugen smart. En stor del af energiforbruget i boligsektoren går til opvarmning af huse og vand. Og her er varmt vand en nem og billig måde at lagre termisk energi på og vil derfor være et godt alternativ, da det kan være en energikilde, der er lagret lokalt.

 

En gruppe studerende har i samarbejde med Thomas Meier Sørensen, som er head of Tech på DTU Risø, undersøgt mulighederne for at lagre energi i varmtvandsbeholdere. Siemens Fonden har valgt at støtte dette projekt, da der er et stort potentiale inden for området.

 

For at kunne styre energisystemet optimalt, er det vigtigt at have et nøjagtigt kendskab til ladetilstanden i det termiske energisystem. Der er en række faktorer, der kan spille ind i definitionen af ladetilstanden for en varmtvandsbeholder, fx mængden af energi lagret i tanken.

Siemens Fonden - læs mere og ansøg

Siemens Fonden støtter hvert år projekter, forskning, uddannelsesophold mm. ved at udstede legater til ansøgere, som overholder specifikke krav. På vores side om fonden kan du lære mere om, hvorvidt du lever op til kravene for at modtage støtte, og hvordan du ansøger.

Succesfuldt projekt

Formålet med projektet har været at sætte en matematisk model op til beregning af ladetilstanden, kortlægge brugen af temperaturfølere og arbejde på en fysisk visualisering af varmtvandsbeholderens ladetilstand.

 

”Resultaterne har været gode. Vi har fået et større indblik i, hvordan den termisk lagdeling har en stor betydning for udførelsen af et termisk energisystem. Den matematiske model for udregning af ladetilstand er etableret, og vi har nu en god forståelse af, hvor mange sensorer der er nødvendige. Samtidig har vi nu grundlaget for at arbejde videre med visualisering af laginddelingen i vandtanken”, siger Thomas Meier Sørensen og fortsætter:

 

”Konkret har vi fået identificeret det område, hvor vi kan trække energi ind og ud af de varmelag, som fungerer godt som batteri. Opstillingen bruges i praksis og kan vises frem i et SCADA-system til overvågning, kontrol og dataindsamling – men også konkret og live”.

Jeg tænker altid på Siemens Fonden som en relevant mulighed for studerende, som har mindre, konkrete projekter. Jeg har gjort brug af dem flere gange – og med gode resultater"
Thomas Meier Sørensen, Head of Tech på DTU Risø. 

Lovende perspektiver for termisk lager

Samtidig peger forsøget også fremad. Der er en række mulige forbedringer for at videreudvikle på de fundne resultater.

 

”Der kan arbejdes med at omregne kapaciteten til kWh, sørge for, at varmekilden kan styres med et rent set-punkt og forbedre modellering af fleksibiliteten, dvs. hvor meget energi kan flyttes – og hvor hurtigt. Hvis det lykkes, så kan vi for alvor integrerer et termisk lager i et elektrisk baseret multienergi-system”, fortæller Thomas Meier Sørensen og slutter:

 

”Jeg tænker altid på Siemens Fonden som en relevant mulighed for studerende, som har mindre, konkrete projekter. Jeg har gjort brug af dem flere gange – og med gode resultater”.